onsdag den 12. oktober 2011

Julegaveidé?

Ja, det bliver hurtigt den tid, hvor man skal begynde at tænke i julegavebaner, hvis du ligesom jeg synes, at det er sjovt at give noget, du selv har lavet.

Jeg vil derfor gerne dele en idé med dig, som jeg har lavet til Helena: et Barbie garderobeskab, dvs. en kuffert med skillevægge, hvor der er plads til både dukker, tøj og sko.

Jeg har ikke selv fundet på idéen, men fundet den på nettet - desværre kan jeg ikke huske, hvor jeg fandt det henne - gisp det er nok ammehjernen, der slår til igen ;-)



















Kufferten er en stor brun papkuffert fra Panduro Hobby, som jeg har malet med deres hobbylak. Barbie-logoet er tegnet op med tusch og fyldt ud med en af Helenas glimmerlim fra Tiger.

HUSK at mål kufferten, så du er sikker på, at Barbiedukkerne kan være indeni!























Skillevæggene er af stift pap, som er monteret med malertape, der efterfølgende er malet over.

Spejlet er også købt i Panduro Hobby og limet på sammen med de små sølvhjerter, der vist også bruges som confetti/bordpynt.
























Knagerne er selvklæbende og købt i den lokale isenkramforretning, Damborg, for 20,- (4 stk.), og her kan Barbie hænge sine smykker og tasker.



















Tøjet har jeg selv syet af rester fra gemmerne i silke, thaisilke og andre gode sager ud fra forsk. mønstre, bl.a. fra bogen: "Sy tøj til Barbie" af Jette Riisgaard Ternsøe.

Barbiedukkerne er købt i Kommunekram (som jeg snart har omtalt maaange gange - jeg får altså ikke % for god omtale!) for 15,-/stk., for jeg ville ikke bruge en formue på dukker, hvis hun alligevel ikke gad at lege med dem.

Håber, at du synes om idéen og vil glæde din lille pige med sådan en fin kuffert, for min Helena blev i hvert fald RIGTIG glad for sin gave :-)

2 kommentarer:

  1. Sikke en fantastisk ide, den må jeg prøve at huske når Luna når Barbie-dukke alderen, varer nok lige lidt endnu - men super god ide ;)

    Jeg har forresten fået fat i mønster til kaffevarmeren fra Rikke med bloggen Abelikate, håber det er ok, men så behøver du ikke lede mere efter den ;)

    SvarSlet
  2. ja, det er ret smart, at dukkerne både har et skab, og man ved, hvor de er, så alle de der små dimser og tøj ikke flyder over hele værelset ;-) Det er helt ok, at du har fået mønster af Rikke (det er min veninde ;-))

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...