onsdag den 9. november 2011

Rudolf med den røde tud...

Misundelse er en grim ting; Da jeg så den fine bog "135 skabeloner til juleklip" hos Karina, Uglemors Verden, så måtte jeg bare ha' den! Og fluks, så var jeg så heldig, at min mor hentede et eksemplar i Netto, så nu har jeg atter ro i sindet, fordi JEG også har en :-D

Der er mange rigtig søde skabeloner i bogen, som også sagtens kan bruges til andet end ophæng - Tamra, Avekatten, har haft en del indlæg her på det seneste, hvor hun bl.a. har brugt dem til gavemærker.

Jeg har lavet en uro med rensdyr i noget af det papir, som min søster købte for mig i Søstrene Grenes. Denne gang har jeg prøvet at komme lidt af Helenas glimmerlim på, og det synes jeg egentlig giver en ret god effekt, sålænge det bare er behersket, og så er der kommet et filthjerte og perler fra Tiger på snoren (broderigarn fra DMC)

Når det bliver december, skal den hænge på vores gamle engelske standerur, som vi har arvet fra mine svigerforældre, så her er en snigpremiere, for jeg er ikke helt sikker på, at manden også synes, at det er ok med julepynt i november ;-)














3 kommentarer:

  1. Den nuppede jeg også i søndags... Er super glad for den, har lavet gavemærker :0)

    Knuz

    SvarSlet
  2. Sådan en uro må du da gerne lave til din søster :-)

    SvarSlet
  3. Så må jeg jo hellere komme igang med at klippe/klistre til min søøøøster ;-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...