tirsdag den 24. januar 2012

En "elekat" kom marcherende...

Jeg har syet en fusionspude - elefanter på forsiden og tyske katte på bagsiden - så det må jo være en "elekat" ;-)

Puden er 40x40 cm og syet af de famøse gule elefanter fra min dele-handel med Mia, Meyland Design, og tyske, blå katte og gule sommerfugle købt på udsalg hos Kirkesjov.

Mønsteret er det samme, som de andre puder, jeg har syet til Helena, og har lynlås i bunden.

Det var endnu et hak på To-Do-listen, for nu er pude-trioen komplet på Helenas seng, og jeg er blevet godt tilfreds med mikset mellem dem, hendes sengetæppe og vægfarven.

Har du også massevis af projekter på din To-Do-liste, og overvejer du/eller har du offentliggjort listen på din blog?

Eller har du det egentlig fint med at have en masse idéer inde i hovedet, og det så bliver mere tilfældigt hvilke af dem, der rent faktisk bliver realiseret, og dermed mere "hemmeligt"?

Jeg hører nok til den sidste kategori, hvor der er plads til ændringer af planer - du ved det, der står med småt: ret til ændringer forbeholdes ;-)

11 kommentarer:

  1. Hvor den blevet skøn, så hr du jo næsten fået brugt det hele? :) Har meget svært ved at tage hul på det.. hehe.. synes det er så fint:)

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak - og nej, jeg har stadig ca. 60x45 tilbage, som jeg overvejer, hvad jeg skal bruge til ;-) Se du bare at sætte saksen i dine elefanter, så jeg kan se, hvad du får tryllet frem ;-)

      Slet
  2. Tilføjelse..

    Men det er en fantastisk måde at nyde det på, kan man så sige:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil i hvert fald nyde at se på Helenas pude hver dag - og så kan jeg jo altid sy noget andet ud af pudebetrækket, når ungerne en dag er blevet for store til den slags puder ;-)

      Slet
  3. Hvor er den bare superfin og den passer rigtig fint sammen med sengetæppe og de andre puder..totalt yndlingsstoffer.
    KH Mia

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, skal du have Mia - jeg eeeelsker også alle Helenas puder, fordi de er syet af sådan nogle skønne stoffer i glade farver og skønne motiver :-) Hvad skulle jeg dog have gjort uden Blogland til at åbne mine øjne for retrostoffernes herligheder - haft flere lommepenge, men har det klart sjovere nu :-D

      Slet
  4. Hej smukke

    Skøn pude, lige min ynglings farve GUL :-)
    Glæder mig til at se dem alle lige om lidt! Helena kan kun være glad.
    Tror vist også jeg må have fat i lidt gule elefanter til mit gule tæppe (det til mig selv) .....

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Glæder mig også rigtig meget til, at du kan se puderne og elefanterne live på fredag ;-)

      Knus

      Slet
  5. Hvor er den blevet fin, og de 2 stoffer passer rigtig fint sammen, pga det gule i dem begge - er faktisk helt vild med den ;)

    og mht to-do-liste ja, så er jeg også mest til den hemmelige liste med forbehold for ændringer ;D

    SvarSlet
    Svar
    1. :O) Ja, det er sjovt nok præcis den samme gule farve, der er i de to stoffer, og så kan man jo skifte mellem, hvilken side man helst vil se på...

      Og, velkommen i klubben af dem med de hemmelige To-Do-lister ;-)

      Slet
  6. Jaja, skal nok lille mor!!;P Men bliver nok efter jeg har fået overskuet tilbage, den lille trold gider ikke rigtig sove for tiden pga gummerne, så vi er temmelig udmattet herhjemme, men lidt får jeg da nået.. Jeg skal se om jeg ikke kan få fat på noget elefant tapet, det må man da kunne få et eller andet sted og sætte det på bordpladen til den (forhåbentlige) snart færdige højstol:) Det kunne være så super fint..:)

    Det var jo alligevel en god del.. Smid det evt på et par bukser til børnene? :)

    Og jeg er også med i klubben med de hemmelige TO-Do-lister, vil heller ikke have min offentliggjort;P Den fylder også for meget, og er bange for hvis jeg begynder at skrive den ned, så får jeg med det samme rigtig stress!! hehe...

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...