onsdag den 4. januar 2012

Godt ind i 2012 - og nyt retrostof igen igen!

Håber, at I alle er kommet godt ind i det nye år, for det er min lille familie og jeg :-)

Min søster har været på "nytårsferie" fra d. 30/12-2/1, og vi har bare hygget os hjemme med god mad og masser af hyggeligt samvær, så det har været skønt. Nytårsaften var vi også bare os selv herhjemme, så det var stille og roligt uden det store tamtam, for Helena er bange for fyrværkeri.

Før jul bestilte jeg dette skønne børnestof hos Mette, Kirkesjov, men da december måned havde været lige lovlig hård ved lommepengekontoen, aftalte vi, at jeg kunne vente med at købe det i det nye år. Det var rigtig sødt af Mette, og i dag kom der dette fine stykke på ca. 45x120 cm. Stoffet skal bl.a. bruges til en pude på 40x60 cm til Helenas seng, som makker til den pude, jeg syede til hende i julegave.

Jeg er vist ved at udvikle et mindre afhængighedsforhold til de fine børnestoffer, og bunken vokser, så mon ikke det snart var tid til også at få syet noget af det?

Det kribler også for at sætte sig ved symaskinen, men jeg må vist hellere væbne mig med lidt tålmodighed, for hverdagen skal lige fungere igen efter at have haft alle tre bukkebruser hjemme på juleferie...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...