tirsdag den 7. februar 2012

Bodils retrosengetøj er flyttet ind hos mig...

I min familie er vi gode til at snakke - ja, vel nærmest naturtalenter på det område - men jeg må nok bøje mig i støvet for min mor, for hun er altså mesteren :-)

Min mor snakker med mange af de ældre mennesker i blokken, hvor mine forældre bor, og har, som den stolte mor, selvfølgelig omtalt sine børn og børnebørn på et (mange ;-)) tidspunkter og fortalt om sin kreative, yngste datter (mig), der elsker gamle ting og sager. Det havde fået en ældre dame, der hedder Bodil, til at gå hjem og kigge i sine gemmer, og vupti så dukkede der lige noget fint sengetøj frem fra 70'erne!

Der er tre pudebetræk (de to af dem er noget forvaskede, men stadig fine), og så er der et helt sengesæt med dyne- og hovedpudebetræk i det skønneste blå/turkis design (det øverste i vn hjørne) - "I LOVE IT", som Ole Henriksen ville have sagt :-D

Når jeg nu sætter saksen i det, har jeg lovet min mor nogle billeder af retrostof-kreationerne med Bodils sengetøj, så hun kan vise hende dem og dermed se sit gamle sengetøj få nyt liv her i 2012.

Skønt, ik'?

4 kommentarer:

  1. Skønt med de ældre mennesker som har forståelse for at gemme ting og ikke bare købe nyt som størstedelen i dag gør. At de netop ved hvad det vil sige at mindre penge at gøre godt med, og reparere de ting som er i udu osv..

    Prøver også at få min mormor overtalt til at give mig nogle af hendes skønheder i skabet, men hun er ikke så nem at overtale;P

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis :-)

      Mon ikke det ender med, at du får overtalt mormor? Jeg er i hvert fald ret glad for det ene betræk, jeg har fra min afdøde mormor, for det har jo en særlig betydning for mig...

      Slet
  2. Superfint !!.... måske jeg skulle fedte lidt for min svigermor, mon ikke hun også har lidt i gemmerne !?!?

    SvarSlet
    Svar
    1. Fedt du bare løs - og vis mig gerne godterne, hvis svigermor har noget guld i gemmerne ;-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...