torsdag den 9. februar 2012

Min nye bondegård

Når jeg besøger andre blogs, skal jeg altid lige se, hvilke blogs, I har på jeres blogroll, for det kunne jo være, at der var nogle spændende blogs, jeg ikke kendte og havde lyst til at se nærmere på ;-)

Det fik jeg lyst til fornylig, da jeg besøgte Karinas blog og fik øje på bloggen FIES Fjollerier, som havde et indlæg på med hendes Bytte Bix. Heri havde hun et bondegårdstæppe-sæt til salg fra Jette Viby Design, og det faldt jeg bare pladask for!

Jeg skrev hurtigt til Fie, men der var desværre andre, der var interesserede, så jeg stod på venteliste, øv bøv :-( Et par dage senere fik jeg så en mail, om jeg stadig var interesseret, så nu har jeg købt tæppet af Fie, da hun allerede havde fået rigeligt med stof ved nogle andre byttehandler.

1000 tak, for det fine kort og hurtig handel, Fie; jeg er så glad for min bondegård :-)

Bondegårdstæppe-sættet er fra 1979, men er i så fin stand, at man skulle tro, det var nyt. Sættet er helt komplet med vejledning, stof og velcro til at sætte på figurerne/tæppet, så man kan flytte rundt på dem, og selve figurerne er jo i en liga helt for sig selv.

Jeg er vild med Jette Viby's streg og med de mange fine detaljer, der lægger op til mange timers leg - fx med hesten foran vognen, halvdøren ind til huset, som kan åbnes, "lommerne" foran huset, hvor man kan skifte figurerne ud - ja, jeg kunne blive ved!

Hvad siger du - er det ikke bare en fantastisk bondegård?!

Skønne farver og motiver på pædagogisk stoflegetøj anno 1979 :-)

Den færdige bondegård, eksempler på andre design og detalje med dyr
Stof til baggrund, himmel, bakker, velcro, vejledning og detalje med børn

3 kommentarer:

  1. Hvor er jeg bare glad for, at bondegården var et hit! - glæder mig til at se det færdige resultat:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Glæder mig også til at få i gang, selvom det er med en vis ærefrygt, for den er bare så fin den bondegård ;-)

      Slet
  2. Pst... kig lige forbi min blog :) bare et lille hint om, at der måske sker noget :)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...