fredag den 24. februar 2012

Tapet-trylleri Ta-Da!

Mindstemanden har været syg og sover virkelig dårligt om natten lige for tiden, så energien er ikke så stor til de vildeste krea-projekter - eller til særlig meget i det hele taget :-(

Jeg har dog fået lavet en del i papir og tapet alligevel, for det er ikke så tidskrævende som fx syning, og jeg kan bedre gå til og fra det, når Filip kun tager korte lure om dagen.

Jeg er derfor langt om længe blevet færdig med Helenas mini-kommode og har også fået lavet en fin lille sætterkasse til hende ud af noget af det tapet, jeg byttede med Lone.  Mini-kommoden og sætterkassen skal hun have i fødselsdagsgave i april, så det er hemmeligt indtil videre...

Begge dele er malet med en lidt knækket hvid maling fra Lady farver - jeg har bare brugt en farveprøve på deres vægmaling til 49,-. Den har fungeret helt fint på træ også, og der er nok til flere projekter endnu, hvis jeg skulle få lyst ;-)

Tapetet er limet fast med tapetklister og lakeret (med en rest vandbaseret gulvlak) på mini-kommoden men ikke sætterkassen, da den jo ikke blive udsat for samme slid, som skufferne, der bliver åbnet og lukket.

3 kommentarer:

  1. Hvor er de blevet fine! God weekend;-)

    SvarSlet
  2. gode projekter til børnesygedage.. de er blevet fine :)

    SvarSlet
  3. 1000 tak skal I have - jeg er jo den rene "tapet-novice" i forhold til jer to, som bare laver den ene mere fantastiske kreation efter den anden ;-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...