mandag den 5. marts 2012

Forårs-nederdel

Selvom det nu ikke føles sådan i dag, hvor det er koldt og blæsende, så siger kalenderen jo, at det er forår, så derfor har jeg fået syet en rigtig forårs-nederdel til Helena.

Nederdelen er syet af en dug købt i Kirkens Korshær for 5,- for et godt stykke tid siden. Detaljerne med lommen og skråbånd er ting fra gemmerne - båndet er arvet fra min moster, og stoffet på lommen er en rest fra min byttehandel med Karina, Uglemors Verden. Stoffet fra Karina har jeg også brugt til en pude til Helena.

Mønsteret er fra Ingelise nr. 02/2007 (model nr. 32), og jeg har ladet mig inspirere af et af de nye mønstre fra Minikrea til detaljen med lommen på skrå.

Jeg synes, at den er glad og frisk i farverne - ligesom børnetøj skal være ;-)

Nu venter vi kun på varmere vejr, så prinsessen kan komme ud og få sus i skørterne - ellers må hun vente til weekenden, for herhjemme nedlægger jeg altså veto mod nederdele/kjoler i børnehaven, så længe det er så koldt! Ikke for at være kedelig, men mere fordi jeg jo selv har arbejdet ude dagligt i mit virke som naturvejleder og har mærket på egen krop, hvor vigtigt det er at være ordentligt påklædt, når man skal være ude i mange timer...

2 kommentarer:

  1. Hvor er den bare fin!!! Jeg ELSKER det stof, du har brugt til lommer!!!

    Kh. Betine

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak skal du have, Betine - jeg er også ret vild med stoffet på lommen, men har desværre kun en meget lille rest tilbage, så det skal gemmes til et projekt, hvor det fine motiv/farver rigtig kommer til deres ret ligesom her ;-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...