fredag den 13. april 2012

Fru Pigalopp

Kan du huske Fru Pigalopp?

"Et sted i landet ligger en lille by. Det er der Henrik og Pernille bor. Byen ligner faktisk de fleste andre små byer. Men lidt uden for byen, på højen, bor en usædvanlig dame. Hun hedder Fru Pigalopp og er blid, bred og dejlig. Huset hun bor i, er det sjoveste og skæveste og mest fantastiske man kan se for sine øjne. Fru Pigalopp holder meget af sit hus og af Henrik og Pernille, og af solen, og vejret og sjove ting og sager. Men mest af at finde på noget, som ingen andre voksne nogen sinde ville tænke på. For sådan er Fru Pigalopp."

Bøgerne om Fru Pigalopp er fra slutningen af 1970'erne og er skrevet af nordmanden Bjørn Rønningen og illustreret af Vivian Zahl Olsen.

Jeg kan huske Fru Pigalopp fra min barndom (jeg er født i 1976), og mine forældre har stadig en LP med Fru Pigalopp, som jeg har hørt rigtig meget, da jeg var barn. Jeg kan egentlig ikke huske, at jeg har læst bøger om Fru Pigalopp, men dem læser jeg nu med mine børn, da jeg er begyndt at samle på bøger med den dejlige, tykke dame ;-)

Jeg har indtil videre 4 bøger med Fru Pigalopp:

  1. "Fru Pigalopp og den blå sporvogn", som jeg fornylig har købt hos jakmussen.dk
  2. "Ferie i Tusinddørshuset", som jeg fandt til 2,- i Kirkens Korshærs genbrugscenter i Holbæk
  3. "Garn-gemmelegen", købt hos bogparadiset.dk
  4. "Fisketuren", købt på nettet af privat

Nr. 2-4 er en del af en serie på fire bøger. Den fjerde bog i serien hedder "Fru Pigalopp og Krakkus-Krage", og hvis du ligger inde med den eller har set den til salg et sted, er jeg meget interesseret i at købe den, så min samling kan blive komplet ;-) Du kan sende mig en mail på kreauglen@gmail.com.



6 kommentarer:

  1. Navnet sagde mig ingenting, men så snart jeg så billeder af bøgerne kunne jeg tydeligt huske dem :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hun er skøn hende Fru Pigalopp :-) Sjovt, at du kan huske bøgerne, for det kan jeg slet ikke - jeg kan kun huske hende fra mine forældres LP.

      Slet
  2. OM jeg kan huske Fru Pigalopp - jeg eeeeeelskede hende... Og især elskede jeg julekalenderen - altså den med lågerne. Den var så flot og forestillede hendes hus - og lågerne var vinduer og døre. Ai altså, den blev virkelig nærstuderet :)

    Jeg håber du finder bogen!!!

    KH. Betine

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, hvor hyggeligt med en anden Fru Pigalopp-elsker :-)

      Julekalenderen kan jeg altså ikke huske, men jeg har stødt på den på nettet i min søgning efter flere bøger - skal jeg give dig et praj, hvis jeg finder den igen, hvis du gerne vil have den til dine unger?

      Slet
    2. UUh ja - det må du meget gerne :)

      Og hvor er dine nye sofa puder smukke! Jeg elsker også bare at kigge på mine, som også er syet i retro stof. Det er ren balsam for øjnene :)

      Slet
    3. Ok - det er en aftale :-)

      1000 tak, Betine, jeg vidste, at du ville forstå det med retrostof-kærligheden ;-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...