fredag den 20. april 2012

John Blund

Ved et tilfælde kom jeg ind på hjemmesiden Skæppeskønt, der sælger alle mulige skønne retro ting. Her faldt jeg for et hjemmesyet pusleophæng, som var lavet af solskinsgult John Blund retrostof - ikke fordi jeg ville bruge det som et pusleophæng - men fordi jeg gerne ville bruge stoffet.

Pusleophænget er nu kommet med posten og efter at have sprættet det op, kan jeg se, at det er dejlig stort (125x215 cm) og fint i kvaliteten (lidt småpletter hist og her og lidt falmet, hvor det har været syet sammen, men ikke skørt). Jeg tror, at det var et udmærket køb til prisen (250,- incl. porto), for retro-børnestoffer er jo i høj kurs lige for tiden, hvis du ikke har lagt mærke til det ;-)

Jeg har efterfølgende researchet lidt, og det viser sig, at John Blund er den svenske pendant til vores Ole Lukøje - det tror jeg ikke, at jeg selv havde gættet, for hvad laver han så med en vandresæk og et "spaghetti-skæg" ;-) Ifølge myten burde det jo være to paraplyer - en sort til de stygge børn og en farveglad til de søde - og så en sprøjte med sød mælk til at sprøjte i øjnene på børnene, så de bliver tunge i hovederne og falder i søvn.

Tænker lidt på, om jeg skal sætte ham på bagsiden af en pude, hvor den tyske Ole Lukøje udgør forsiden - det kunne da være lidt sjovt, men motivet er bare ret stort (20 cm i højden), og så bliver det måske for voldsomt til en pude på 40x40cm?

Måske kunne det også ende som en babydyne til Filip, for han bruger jo stadig den lille størrelse dyne i barnevognen/klapvognen, og måske er det synd at klippe for meget i det, når nu stykket er så stort?

Nogle gode forslag/idéer derude?


8 kommentarer:

  1. Jeg har lidt i grøn, den er da superskøn i gul:)

    God weekend
    Kh Mia

    SvarSlet
    Svar
    1. Sengesættet er vist lavet i grøn, blå, rød, brun og så den gule, som jeg også synes er superskøn ;-)

      Slet
  2. Hej mange tak for tippe på den retro side. fine ting de har. prøv at tjekke min blog shop. ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da så lidt - jeg smutter fluks ind på din blogshop og ser, om der er noget, jeg ikke kan undvære :-D

      Slet
  3. Hej Laila

    Hvor er det skønt:-) Hvis du gerne vil sælge eller bytte et stykke, så skriv endelig en mail til mig:

    akjoensson@hotmail.com

    Kh
    Anna

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ik'! Jeg tænker lige over det, men skal nok huske dig, hvis jeg får noget tilovers, som jeg vil bytte med, for jeg er sikker på, at du har noget i dit imponerende stoflager, som jeg bare ikke kan undvære ;-)

      Slet
  4. Det bliver skønt lige meget hvad du bruger det til ;-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...