lørdag den 28. april 2012

Skovens Dag

Som naturvejleder er jeg normalt altid på arbejde til Skovens Dag, som afholdes hvert år på en af de første søndage i maj. I år falder den tidligt, så derfor er det imorgen, at dagen markeres over hele landet med forsk. arrangementer i og om skoven og skovens folk. Temaet i 2012 er "Bæredygtigt træ".

I 2011 nåede jeg lige at afholde et arrangement som led i Skovens Dag, inden jeg gik på barsel med Filip, som blev født d. 25/6, så der var dømt tyk naturvejleder-trunte den dag ;-)

Arrangementet blev afholdt i en lille kommunal skov et stykke uden for Holbæk, i byen Svinninge, og her blev 32 træartstavler indviet i en del af Bjerregaardsskoven kaldet Skoleskoven. Som navnet antyder, benyttes Skoleskoven i natur/teknik- og biologiundervisningen, for her er 32 forsk. træarter plantet med det formål at lære eleverne de mest alm. danske træsorter at kende.

Jeg har illusteret de 32 træartstavler med blade og frugter i naturlig størrelse, som er tegnet med sort tusch, og har skrevet teksten, og så har min dygtige grafiske kollega, Rikke, stået for layoutet, inden for de snævre kommunale rammer ;-)

I 2013 skal jeg atter afholde et arrangement som led i Skovens Dag, for der er jeg jo ikke længere på barsel ;-) Indtil da vil jeg herunder tage jer med en tur i skoven anno maj 2011, så I kan se, hvordan der så ud, da vores skilte blev indviet:

Skiltene er monteret på tykke egestolper
Der er blevet tyndet meget i skoven, så vi plantede også nye træer den dag


Et eks. på et af skiltene - her er det Småbladet Lind
Bøg, Avnbøg, Rødel, Sølvpil, Fuglekirsebær og Ahorn (Ær)
Østrigsk Fyr, Sitkagran, Hvidgran, Alm. Ædelgran og Normannsgran 
Spidsløn, Bævreasp, Småbladet Lind og Ask

2 kommentarer:

  1. Hvor er de fine, dine illustrationer, som mange får glæde af fremover.

    Laila.... Under mit seneste indlæg på bloggen, hvor jeg fortæller jeg har set landsvalen, er der en medlæser, som spørger til, om landsvalen er på tilbagegang i DK. Det kan jeg ikke svare vedkommende på. Måske du kan hjælpe mig og svare vedkommende?

    Ellers de bedste ønsker om en rigtig god weekend til dig og dine kære herfra

    SvarSlet
  2. Tak, skal du have - jeg har også planer om at lave et hæfte med tegningerne til undervisningsbrug, når jeg kommer på arbejde efter barsel, så endnu flere kan få glæde af dem.

    Jeg kigger lige forbi din blog og laver lidt virtuel naturvejledning ;-)

    KH
    Laila

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...