fredag den 11. maj 2012

Jeg drømmer om...

tid...

Hvis jeg havde tid, ville jeg sy en kjole til Helena af et af mine yndlingsretrostoffer og det nyindkøbte orange stof med prikker fra Stof2000...

Hvis jeg havde tid, ville jeg kigge den nye pegebog, som jeg købte i Røde Kors for 5,-, sammen med Filip...

Men det har jeg ikke, for nu er en dejlig tid ovre, og hverdagen presser igen på med arbejde og ingen tid til andet end at få livet til at fungere med tre små størrelser.

Jeg startede på arbejde i onsdags, og jeg savner Filip, og han savner mig, så det er svært for mig at være på arbejde, og han er ked af det over at være i vuggestue :-(

Al begyndelse er vel svær, og for mit eget vedkommende bliver det bedre, når jeg for alvor kommer i gang og får travlt med naturvejledningsture for børn og voksne, for så bruger jeg jo min dag på at give andre gode oplevelser og at være ude i naturen, som jeg elsker. Selvfølgelig er der også dage på kontoret (gab gab!), men heldigvis er det jo den gode sæson nu, hvor mange gerne vil ud=travlhed for naturvejlederen ;-)

Min mindstemand finder forhåbentlig også ud af, at de søde pædagoger er gode nok i "mangel af bedre"=mor, for de prøver virkelig at give ham en god dag - men det er jo ikke MOAR...og heldigvis har far forældreorlov til medio juni, så Filip kan få nogle korte dage, hvor han ikke er ked af det og sur, men også oplever, at det kan være ok at være i vuggestue, for det betyder bare så meget at vide, at han har det godt, når jeg nu ikke kan være sammen med ham.

Og forhåbentlig får jeg også tid til at sy kjolen til Helena og læse pegebogen med Filip - når jeg lige er kommet i træning igen og fået lidt mere overskud, for det tærer på kræfterne at stå tidligt op, at skulle nå en bus og derefter sidde i storrumskontor, når man har været vant til god tid, stilhed og nærhed...

Dejlig solkjole til sol og sommer - hvor er du?
Skøn gammel, svensk pegebog
Opslag fra bogen - katten og fuglen er en fin detalje

6 kommentarer:

  1. puha det lyder som en hård start for jer alle.

    når du får tid får du syet den smukkeste kjole,skøn sammensætning af stof

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er hårdt, men mon ikke, at det bliver lettere, når alle kommer ind i rutinen igen - det håber jeg ;-)

      Tak, for din opmuntring - det var med til at give mig lidt gejst, så nu har jeg fået klippet kjolen og syet en del, så når den bliver færdig, håber jeg, at den bliver lige så fin, som jeg tror...

      Slet
  2. Puha, jeg kan godt forstå, at du synes, at det er hårdt at komme i gang. Laveste gear skifter til højeste gear inden du kan nå at barsel slut. Men du har ret i, at du nok bare skal hænge i. Så kommer overskuddet igen. Og dit job lyder rigtig spændende :-)!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, søde Didde-Louise: Jeg hænger i og venter på overskud - måske kommer det i Kr. Himmelfartsferien ;-)

      Og ja, jeg har et spændende job, men det fylder bare så meget i ens hoved, når ungerne er kede af...og jeg føler mig ærlig talt lidt utaknemmelig ved at være så ked af det over så lidt, når jeg tænker på, hvad du og din familie går igennem pga. Jonathans sygdom.

      Knus

      Slet
    2. Det skal du slet ikke. Små ting, som i det store perspektiv er ligegyldige, fylder også i mit hoved. Selvom jeg er blevet bedre til at sortere og stoppe op, så kan det ikke undgås. Fx stresser jeg totalt over, at jeg ikke har fået syet en kjole til Nanna til på torsdag (hendes fødselsdag). Men jeg når det ikke, for der er andre ting, som er vigtigere, som skal nås. Så er det godt, at der er en skøn hjemmesyet dukkelift til hende :-).
      Knus

      Slet
    3. Jeg er 100% sikker på, at Nanna har en anden af dine fine kreationer, som sagtens kan bruges - men jeg kender det kun alt for godt, at man så gerne vil give dem noget nyt, så de er fine/glade til fødselsdagen (selvom de har tonsvis i skabet og absolut ikke mangler!!!) ;-)

      Ja, det er godt at vi kan hjælpe hinanden - og godt, at jeg nåede det i min barsel, for jeg tror ærlig talt ikke, at jeg havde tid/overskud til at sy en dukkelift nu...føj, hvor bliver man bare træt af at stå op kl. 5 og komme hjem kl. 15 - måske skulle jeg få barn nr. 4, så jeg snart kan komme på barsel igen :-D

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...