onsdag den 20. juni 2012

Same/same

Jeg lærer jo noget nyt nærmest hver dag, jeg kigger forbi nogle af de mange blogs, jeg følger, og specielt hos Junette, Pattern Like, nyder jeg at kigge forbi, fordi hun er så herlig nørdet omkring stof :-) Hos hende har jeg også lært et nyt ord; colorways, som er de farvekombinationer et print bliver lavet i (efter sigende skulle det ofte være i tre forskellige versioner).


Det er jo ingen hemmelighed, at jeg har en svaghed for retrobørnestoffer, så i dag kom to små stykker af det skønne stof med elefanter, katte, aber, køer og ænder til min stærkt voksende samling - denne gang i en orange version - købt hos Tove, Mosekonens puslerier.

Jeg havde jo allerede et juniordynebetræk med tilhørende pude i den lysegule version, som jeg fik i min byttehandel med Didde-Louise, Vagavong, og det er et af de prints, jeg holder allermest af ud af alle mine retrobørnestoffer 


Så nu spørger jeg jer, mine kære læsere, kender I andre colorways af dette print?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...