søndag den 24. juni 2012

Skt. Hans 2012

Igår var jeg, lige som mange andre, til Skt. Hans fest sammen med min familie :-)

Vi var i Strandparken i Holbæk, hvor jeg sammen med et par gode kolleger, frivillige, lokale foreninger og eksterne samarbejdspartnere er med til at arrangere festen.

I år havde vi Martin Keller (nok bedre kendt som den ene halvdel af Naturpatruljen sammen med Ketil) til at holde båltale. Han og sønnen Marius spillede musik og underholdt med bålhistorier - der alle sammen handlede om, at vi skal passe på hinanden og vores jord, og slog også et slag for Fair Trade, som han er ambassadør for. Helena fik Martins autograf og taget et billede sammen med ham, så det var bare stort for hende ;-)

Bålet tændes kl. 21.00, så børnefamilier har en chance for at kunne være med, og så er det også smukt at se det brænde ude i fjorden omgivet af sejlbåde og det blanke vand.

Musikken sørger lokale bands/elever fra vores musikskole for, og det synes jeg er noget af det fine ved Holbæks fest, at vi lægger vægt på det lokale islæt. Derfor præsenterede en af foreningerne også deres virke ved, at man kunne prøve en mobil klatrevæg fra Holbæk Klatreklub. Aftenens toastmaster er formanden for vores kultur- og fritidsudvalg - og udover, at han efter min mening klarer denne opgave super godt - så det er også en god mulighed for ham som politiker at se, hvad der rører sig i hans by og tale med borgerne. 

Festen sluttes af med fyrværkeri kl. 23.00 ude i Holbæk Fjord, og selvom det til sidst var koldt for ungerne (og os andre...), og de var trætte, så var det helt klart værd at vente på!

Håber, at du også havde en god Skt. Hans aften :-)
Beklager den dårlige billedekvalitet, men de er taget med mobiltelefonen...
Bålet i fjorden/Flere tusinde "holbækkere" og turister til bålfest
Skt. Hans bålet/Martin og Marius Keller synger/fortæller båltale
Holbæk Klatreklub/Udvalgsformanden højt til vejrs ;-)
Fyrværkeri over Holbæk Fjord

Smukt, men svært at fotografere ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...