mandag den 18. juni 2012

Soveand

Min mindstemand, Filip, bliver 1 år d. 25/6, så det er jo lige om lidt!

Som nr. 3 er det altså svært at blive ved med at ønske sig noget nyt, for hans store søskende har jo allerede en masse legetøj mv., som han arver i takt med, at han bliver større. Min gave til Filip er derfor noget hjemmelavet - en soveand - syet efter mønster af Lis Paludan i BO BEDRE'S Børnenes Idébog.

Soveanden er syet af et retropudebetræk fra Bodil (en ældre dame, der bor i mine forældres boligblok), en stofrest fra mit kup i KommuneKram (indersiden af næbbet) og brunt, småmønstret stof, som jeg havde i gemmerne. Det småmønstrede stof er trykt i Danmark i 1978 (stod i ægkanten), så det må siges at være ægte retrostof :-)

Øjnene og kinderne er broderet på med DMC garn i fuld tykkelse. Jeg tegnede mønsteret op på madpapir med en blyant, og så kalkerede jeg øjnene og kinderne over på stoffet. Det virkede ret godt, hvis jeg selv skal sige det, for blyantstregen forsvinder hurtigt/sys over.

Jeg har valgt kun at fylde næbbet med pladevat i halv tykkelse, så det er knap så tykt at se på og bedre kan "hyggenulres", mens man falder i søvn.

Selve soveanden er fyldt med fiberfyld fra en voksenhovedpude, som altid har været elendig at sove på, men som fungerer fantastisk som fyld - det kan nemlig sagtens tåle at blive vasket mange gange, og det skal sådan nogle sovebamser jo!

Eneste minus er, at soveanden er ret slasket, fordi der laves en syning mellem hoved og krop, så den kan ikke sidde selv uden at tabe hovedet, men det er vel også en del af charmen ;-)



17 kommentarer:

  1. Svar
    1. Ja, jeg er også helt vild med den :-)

      Slet
  2. Svar
    1. Måske var det noget for Jonathan og Nanna, som jo også har en mor med en ret velassorteret retrostof samling ;-)

      Slet
  3. Sådan en vil jeg også have. Grøn og gul :-) kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Kunne godt se, at du var lidt misundelig idag, da den var med på arbejde, så du må igang med symaskinen, kære Rikke, og få lavet en til din mindstepige ;-)

      Slet
  4. Svar
    1. Ja, sådan en soveand må helt klart være et must for den kommende lillesøster ;-)

      Slet
  5. SÅ sød, jeg laver også soveænder med mine elever til håndarbejde, vi har ikke syning mellem hoved og krop og det er også mønstret fra samme bog...?
    KH Mia

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke en god idé - kan huske at vi strikkede bolde i håndarbejde, da jeg gik i folkeskolen, og siden har jeg hadet at strikke - men sådan en soveand, må de da elske?!

      Efter at have set din kommentar, tjekkede jeg lige bogen, og den er altså god nok: der skal laves en syning mellem hoved og krop - men det kan da godt være, at den bliver mere "vågen" uden...synes nu, at den er ret kær, når hovedet falder ned på maven, men kan også godt lide den i din version ;-)

      Slet
  6. den soveand er så kær, jeg har selv bogen, men har ikke fået taget mig sammen til at lave noget derfra endnu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er da ellers så flittig ved symaskinen, Lotte, så kan du så komme igang med Børnenes Idébog, for jeg vil elske at se din version af soveanden :-)

      Slet
  7. Hvor er den sød! Er vild med de ting du laver, også er jeg selv mega ugleglad ;) Jeg tillader mig lige at stille et andet spørgsmål; jeg har for nylig oprettet min egen blog, men har endnu ingen faste læsere...har du et el. flere råd til hvordan jeg bliver en del af det her blog samfund? Har startet en giveaway igår, men der er endnu ingen der har set den....Håber det er okay at jeg spørger dig. Mvh Mille

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, skal du have, Mille :-)

      Mht. at blogge, så er jeg selv relativ ny - startede i september sidste år - så jeg tror ikke, at jeg har de vise sten, men jeg har selv haft meget glæde af denne guide hos Mamma Mia´s Verden:

      http://mammamiasverden.blogspot.dk/2011/07/hjlp-jeg-er-ny-blogger.html

      Håber, at du kan bruge mit svar - og klem bare på - der skal nok komme nogle læsere lige pludselig, hvis du har en spændende blog med mange indlæg og ofte kommenterer hos andre bloggere ;-)

      KH
      Laila

      Slet
    2. Iih tusind tak for svar ;)

      Slet
  8. Nårh, den er godtnok sød - sikke en skøn stofkombi :) Jeg kender godt det med at finde på gaver til "3´eren" - det er altså ikke helt nemt, men sikke en god ide at bruge den til det :)
    Jeg har også syet dem uden syning mellem hoved og krop, ligesom Mia - men det lyder egentlig ret sødt at hovedet falder ned på maven :)

    Kh - og tillykke med den lille putte!

    KH.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Betine - jeg synes også, at den stofkombi blev ret god, og jo mere jeg kigger på Filips soveand, jo bedre kan jeg faktisk lide, at den altid ser træt ud, så jeg tror, at jeg vil fortsætte med at sy mellem hoved og krop ;-)

      Og tak for din fødselsdagshilsen :-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...