fredag den 1. juni 2012

Stof og bytte

Jeg er "kommet til" at købe lidt mere retrostof...Denne gang har jeg handlet med Marianne, Mine Sy-sler, og har fået et større stykke kraftig boligtekstil i en skøn orange farve med blomsterbuketter på og et stykke med det mest fabelagtige cirkusmotiv på.

*Hvis du ligger inde med noget af cirkusstoffet, må du gerne kontakte mig, for det er simpelthen så fint, at jeg ville ønske, at jeg havde mere end det lille stykke, som Marianne havde tilbage*

Jeg må sige, at Marianne holder, hvad hun lover, for på trods af en mindre omvej, hvor pakken kom en tur med på ferie på Bornholm sammen med Mariannes familie ;-D, så kom stoffet imponerende hurtigt frem, så 1000 tak, for handlen, Marianne - det er helt bestemt ikke sidste gang, at jeg lader mig friste af dine skønne stoffer :-)

Jeg har også lavet en byttehandel med Anna, LaRaLil: Anna har fået et stykke af mit gule John Blund stof, som til gengæld er blevet modregnet prisen på en pakke af strygestof til mig - hvor er det altså bare skønt, når man kan handle sådan!

Nu glæder jeg mig bare til at få tid til at sy igen (jeg ved nemlig allerede, hvad begge stykker skal bruges til) og til at prøve mit nye strygestof, for det er ikke idéerne, der mangler, men tiden til at udføre dem...dels går jeg jo på arbejde igen, og så har min mindstemand, Filip, fået mellemørebetændelse igen - så det er ikke meget søvn, jeg har fået de sidste mange dage, for det gør jo ondt på ham, når han ligger ned, og trykket stiger i ørerne :-(

Heldigvis er manden hjemme på forældreorlov, så jeg ikke allerede har skulle have barn syg på arbejdet - men hvor ville jeg ønske, at det var mig, der var hjemme hos min lille dreng, for det gør uendeligt ondt i mit mødrehjerte at forlade ham, når han har det skidt...























7 kommentarer:

  1. Åh ja, det er ikke rart når de har det skidt...Godt han har sin farmand så.
    Jeg sad lige og bladrede i sommerferie-aktivitetsbladet ude på skolen i morges og kunne se man kan møde dig til blå-flag-aktiviteterne..desværre er vi på ferie i juli og kan ikke nå derned.
    KH Mia

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigvis har Filip fået det bedre nu efter en penicillinkur, men derfor kan de jo godt have væske i ørerne lang tid efter, som også giver søvnproblemer, så det er ret træls :-(

      Øv, det havde ellers været sjovt at møde dig og dine børn til en af mine Blå Flag aktiviteterne, men så må I jo komme med en anden gang, hvor jeg laver en naturvejleder tur ;-)

      Slet
  2. Glæder mig til at mærke og røre ved alt dit nye stof, snart!
    Tak for dine dejlige kommentarer på min blog!

    Kæmpe kram din vej :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du siger bare til, hvornår du kommer, for så er der dømt hygge og krea-snak - og velbekomme :-)

      Knus

      Slet
  3. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  4. Det var da så lidt! :D Og selv tak for handlen!
    Det var ret tumpet, at jeg ikke huskede at få købt frimærker i Kbh., men det gik lige lidt stærkt, da vi først var på farten. Men Bornholm er jo heldigvis ikke udlandet. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den lidt "eksotiske omvej" til Solskinsøen gjorde det jo kun endnu sværere at vente på - og jeg er så glad for det :o)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...