onsdag den 19. september 2012

Det vildeste kup!

I dag har min mor hentet mig fra arbejde, og sammen kørte vi en tur i KommuneKram - og nøj, hvilke kup, vi gjorde!

Det bedste er dette skønne juniorsengesæt - dynebetræk og pude - med de skønneste 70'er farver og motiver med søde negerpiger, aber og løver og så til 5,-!!! De andre kup må I vente med at se til en af de andre dage ;-)

Sengesættet er i supergod stand uden nulrede hjørner og med alle bændler intakt, men ved nærmere eftersyn er den ene side desværre med en del huller, så den oprindelige plan med at bevare det til sengetøj til ungerne er skrottet...med mindre jeg skal sætte et andet stykke stof som bagside og bevare forsiden, som er fin?

Motiverne er forholdsvis store, så hvis saksen skal i, så egner det sig ikke rigtigt til andet end puder - som også kunne være fine, men som ungerne har rigeligt af i forvejen. Jeg kunne selvfølgelig også sælge noget af det til andre retrobørnestof-elskere, men det ved jeg ikke, om der kunne være stemning for og i givet fald til hvilken pris, for jeg har jo nærmest fået kastet det i nakken...hmmmm...

Men lige gyldigt hvad, så skal jeg lige gå og ae det lidt, for det er bare sååååå fint :-D


6 kommentarer:

  1. Hi-hi - meeeeget mærkelig... Tænk at blive vild med:
    1. dynebetræk med få huller!
    2. så er det i orangefarvede nuancer
    3. så er der elefanter og løver i et samsurrium
    - mærkelige, meget mærkelig...
    Så jeg er da totalt nysgerrig for at se de andre kup der blev gjort i Kommunekram.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker bare dine kommentarer min kære Pernille - og arbejder videre med den brune/orange version af Hello Kitty til Nanna og hendes retrobegejstrede mor :-D Og jeg skal nok få taget billeder af resten af kuppet i KommuneKram, så du kan få stillet din nysgerrighed...

      Slet
  2. Dejligt med et godt stofkup!! :)

    Det er jo nemt nok at prissætte stof, som man selv har givet en masse penge for, men mit (måske indlysende) råd til prissætning af billigt stof er: Prisen skal være så høj, at du nænner at skille dig af med det. Det kommer an på, hvad stoffet er værd for dig, ikke så meget hvad du har givet for det.
    Giver det mening?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg vidste, at en "stof-o-holic" som dig ville kunne sætte dig ind i min glæde ;-)

      Dit gode råd giver helt mening; foreløbig har jeg sprættet det op, men det var lidt skørt i kanten, så tiden vil vise, om det kan bruges til juniorsæt med ny bagside på, eller det ender som stof til mine eller andres projekter.

      Slet
  3. Er bare super glad for at have set det live :) i dag på vej til møde! Syntes det er det fedeste mønster og farver, jeg ville sætte ny bagside på og bruge det som betræk til mindste manden!
    Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er fint, ik' ♥

      Jeg er i gang med at kigge på det, men som du kan se i mit svar til Marianne, så er der lidt udfordringer mht. standen, men det finder jeg nok ud af ;-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...