onsdag den 12. september 2012

Lille Muldvarp

Kan du huske den tjekkiske tegnefilm om den lille muldvarp med de blå bukser?

Jeg blev i hvert fald lettere nostalgisk, da jeg fik pløjet sidste uges reklamer igennem og så, at man kunne få tre forskellige bøger om Lille Muldvarp i Netto for 49,-/stk. (halv pris i forhold til andre steder). Bøgerne står nu hjemme i bogreolen og er allerede blevet læst flittigt både på egen hånd = vi læser billeder og til godnathistorie :-)

Lille Muldvarp er tegnet af tjekken Zdenek Miler, der døde i december 2011 i en alder af 90 år. Han var prisvindende, tjekkisk animator og illustrator, der i mere end 60 år lavede film; heraf 44 om Lille Muldvarp (på tjekkisk Krtek).

I starten talte Lille Muldvarp, men snart blev ordene erstattet af ordløse lyde, som Milers egne døtre stod for. Miler ville på den måde sikre, at Lille Muldvarp kunne forstås i hele verden. I dag bliver Lille Muldvarp vist på tv i 80 lande, og de nye bøger er solgt til udgivelse i 17 lande, hvilket jeg godt kan forstå, da mine børn i hvert fald var helt vilde med både dem og at se tegnefilmene, som jeg fandt på YouTube ved at søge på Kisvakond eller Krtek.

Her har jeg fundet tegnefilmen om "Hvordan Lille Muldvarp gjorde Mus rask igen", der også er titlen på en af de ny-udgivede bøger:


Jeg elsker bare Zdenek Milers tegninger, så herunder er lidt billedspam fra bøgerne:

4 kommentarer:

  1. Neeeej, dem har jeg slet ikke set i Netto! Jeg elskede de film som barn - vi så dem i filmklub om lørdagen på sådan et gammelt spolefilmapparat:-)
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Manden fik bestilling med i Netto på den med de blå bukser, men jeg klagede bestemt ikke, da han kom hjem med alle tre ;-)

      Jeg kan også godt huske det spolefilmapparat men mest fra undervisning i folkeskolen. Muldvarpen kan jeg kun huske fra tegnefilm i tv - men det dersens apparat glemmer jeg aldrig: vi så en gang en total 70'er dokumentarfilm om fødsler, og det er vist et mindre under, at jeg har 3 børn idag, for den var filmet nærmest helt oppe i underlivet på en stakkels fødende kvinde :-D

      Slet
  2. elskede at se mulvarpen som barn, gad vide om de stadig har dem, de kunne være sjove at læse for nadja

    SvarSlet
    Svar
    1. I vores Netto havde de ret mange eksemplar, så mon ikke du kan være heldig at finde nogle, så du kan læse dem for Nadja :-) Ellers kan de jo også bestilles i boghandlen eller på nettet, men bare til den DOBBELTE pris (helt vildt, hvor gode tilbud, de engang imellem har i Netto!!!)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...