onsdag den 26. september 2012

Resten af det vildeste kup...

Som jeg fortalte om, så fandt jeg jo andre skønne ting end det fine juniorsengesæt, da jeg var i KommuneKram med min mor i sidste uge.

Det blev også til nogle flere bøger - surprise surprise, når man nu kender min hang til bøger ;-) - og lidt legetøj til ungerne. Inkl. juniorsengesættet stod det hele i 46,50 kr. så det kan man jo i sig selv kalde et kup!

Det fine klodspuslespil har vi i sommerhuset i en rød variant, fra da min søster og jeg var små, så det var ren gensynsglæde, da min mor fandt den hvide variant, hvor alle klodser er intakte, og alle sedlerne til at lave puslespillene sørme også er der.

De to højtlæsningsbøger er en ældre sag med de fineste tegninger af dyr, som jeg glæder mig til at læse til vinter, for den handler jo om snevejr, og den anden en Astrid Lindgren historie, som jeg aldrig har set før om drengen, der ikke ville i seng og sove.

Pixibøgerne kostede kun 2 kr./stk., så jeg faldt for en eventyrserie og så de fine julebøger, som jeg heller aldrig har set før - kan i hvert fald ikke mindes, at vi havde dem i vores pixibogssamling, da vi var små (som vi desværre ikke har længere, da den blev udlånt til noget familie, som aldrig afleverede bøgerne tilbage...).

Og så er der den fine My little pony enhjørning til hele 4 kr. - jeg behøver nok ikke at sige, at Helena blev glad for den, fordi hun leger med dem i børnehaven, men ikke selv havde nogen i forvejen ;-)

Beklager den fimsede aftenbelysning på billedet, men det har jo alligevel været mørkt hele dagen pga. den massive regn...

10 kommentarer:

  1. Skønne sager :-). Min datter ville også elske den der pony!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den var et særligt hit, fordi det er en enhjørning, som de ikke har i børnehavens store samling af My Little Pony - og den slags tæller altså, når man er 5 år ;-)

      Slet
  2. Jo jo, dem med Ole og lillesøster har jeg endnu, de bliver fundet frem hver år i december, elsker de bøger. Jeg fik også 20 Pixi-bøger for 12,50 den anden dag i Røde Kors i Tølløse (de har 50% på alt).
    Dejlige ting du fandt.
    KH Mia

    SvarSlet
    Svar
    1. Sjovt jeg kan slet ikke huske dem - men jeg glæder mig til at læse dem til jul sammen med David og Helena :-) Det var da også noget af et kup, du har gjort dig; viser du dem frem på din blog?

      Slet
  3. fede fund, og prisen er jo helt fantastisk

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er altid en fornøjelse at handle hos KommuneKram, for de har mange gode ting og til super priser :-)

      Slet
  4. Det var da helt utroligt, så mange ting du fik til så få penge!! Dejligt at det stadig kan ske.

    Kun i Sverige har jeg været ude for at blive givet en pris på under 5 kr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ik'? Det var lige et sted for en krejler som dig - måtte også lige forbi idag sammen med min søster, hvor der røg lidt flere bøger med hjem til samlingen, som jeg nok skal vise frem en af dagene :-)

      Slet
  5. Aiii nogle fine bøger.. Jeg husker også pixie Ole og lillesøster bøgerne fra jeg var lille og har stadig en enkelt fra dengang.. Resten har jeg ligesom dig købt mig til :-)
    Vh Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har jo en svaghed for bøger, så der er jo snart en del her hjemme, men de små fylder jo heller ikke så meget, vel :o)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...