onsdag den 3. oktober 2012

Da mit ♥ stod stille...

På vej hjem fra arbejde igår blev bussen overhalet af en ambulance med udrykning og få minutter senere ringede min telefon. Det var lederen af ungernes børnehave, som fortalte mig, at Helena var faldet ned fra et borde- og bænkesæt og havde slået hovedet ind i en stor sten, der stod i nærheden. Hun var slået bevidstløs og havde ikke trukket vejret, så de havde udøvet førstehjælp og ringet 112...hun var ved bevidsthed igen kort efter uheldet, men ambulancen var på vej efter hende, så vi kunne få hende tjekke på sygehuset.

PUHA - der stod mit hjerte lige stille et sekund! Lederen og jeg blev hurtigt enige om, at jeg hoppede af ved det næste busstoppested, og så ville ambulancen samle mig op på vej til sygehuset. Det var godt nok nogle lange minutter at stå og vente der, men ambulancen kom stille og roligt uden udrykning, og så byttede jeg plads med pædagogen, der hidtil havde fulgt Helena. 

I mellemtiden havde jeg ringet til farmand og bedt ham om at køre fra arbejdet med det samme, fordi hans prinsesse var kommet til skade... 

Helena er en hård nyser, så til redderne sagde hun bare, at hun havde det fint og godt ville hjem til mor, meeeeen måtte dog indrømme, at hun forståeligt nok havde ondt i hovedet, da mor steg på ambulancen. Her bestod jeg mor-testen, som redderen kaldte det for: at alle mødre kun ungernes cpr-nr. udenad, hvilket han var dybt imponeret af ;-)

Vi kom ind på skadestuen, hvor hun fik måleudstyr på, og så ventede vi ellers på en læge, der kunne tilse hende. Farmand nåede også at komme, så han hørte, hvad lægen sagde, og så var det videre til børneafdelingen til observation for hjernerystelse, mens en chokeret mormor måtte rykke ud for at hente de to små i børnehave/vuggestue...

For at gøre en lang historie kort, så har Helena og hendes far overnattet på børneafdelingen, og hun er blevet undersøgt hver time gennem dagen og et par gange om natten. Bulen i hovedet er allerede faldet, og hun blev udskrevet ved middagstid idag efter at være tilset af en ortopæd kirurg. 

Det er skønt at have hende hjemme igen, og hun var med i børnehaven og hente hendes lillebrødre, hvilket bød på den helt store genforeningsscene, da mellemstemanden kom styrtende ud fra middagsluren, fordi han hørte hendes stemme, og gav hende kæmpeknus og en masse kys  

David var blevet stærkt chokeret over at se sin søster i den forfatning og over at se hende blive hentet af en ambulance :-( Han troede nærmest ikke, at han så hende igen og var meget bange for, om hun skulle have et nyt hoved, og om han så ville kunne kende hende igen, for alt tages jo meget bogstaveligt, når man kun er 3 år.

I morgen har jeg en omsorgsdag, og fredag arbejder jeg hjemme, så hun kan få et par stille dage og weekenden til at komme sig. Hun er heldigvis frisk og glad, så det værste er, at hun ikke må se fjernsyn det første stykke tid, hvilket er heldigt sluppet i betragtning af, hvor galt det kunne være gået!




23 kommentarer:

  1. Hold da op, sikken en omgang. Det må simpelthen være et af de største chock at få sådan en opringning. Godt hun er på rette køl igen! Rigtig god bedring til hende.

    SvarSlet
  2. Pyhhh ha. Det er bare den situation jeg fygter!
    Hvor er jeg glad for at alt trods alt gik så godt, og alle nu er hjemme i god behold :).

    SvarSlet
  3. Hvor skrækkeligt! Kan godt forstå at dit hjerte gik i stå i et øjeblik... Godt at hun har været lidt heldig i sådan en slem omgang. Og godt at du har omsorgsdag. God bedring til hende!

    SvarSlet
  4. Puuuuha, sikke en grim oplevelse! Godt hun er okay, sikke en forskrækkelse.
    God afslappende "resten-af-ugen" til jer :-)

    SvarSlet
  5. Åh nej da sikke en oplevelse, jeg fik helt en klump i halsen da jeg læste dit indlæg. Godt hun slap så forholdsvis billig, og god bedring til hende.

    SvarSlet
  6. God bedring til Helena, godt der ikke skete mere, sikke en ubehagelig oplevelse:(
    Kh Mia

    SvarSlet
  7. puha en forskrækkelse, det er min værste frygt at få den slags opkald, godt at hun har fået det bedre og er kommet så hurtigt hjem

    SvarSlet
  8. Puha fik helt tårer i mine små øjne. Men godt tøsen har det godt trods omstændighederne

    SvarSlet
  9. Puha. Sikke en oplevelse. Godt at alt gik godt, trods uheldet, og at hun er hjemme igen.

    Jeg kan kun forestille mig hvor lange minutter det har været, da du har stået og ventet på ambulancen.

    SvarSlet
  10. Puha det lyder som en slem oplevelse, godt at hun er okay igen:-)

    SvarSlet
  11. sikke en forskrækkelse! Det giver et helt sug i maven at læse om det. Dejligt at høre at hun er okay igen.

    SvarSlet
  12. Det var da noget af en oplevelse, dejligt at det ikke gik værre:-)

    SvarSlet
  13. Ej for pokker da Laila :( Sikken en uhyggelig oplevelse, som jeg ville ønske I kunne have været foruden!
    Godt at Helena har det godt og masser af knus til jer :)

    SvarSlet
  14. Sikken en gyser.. Godt det gik godt !

    God bedring med hende :-D

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  15. puha altså! - bekymringer og chok er der nok af når man har børn:-(
    Gudskelov hun er okay - god bedring med hende:-)

    SvarSlet
  16. Puuhh :-(
    Jeg må da indrømme at selvom alt gik godt, så fik jeg da en lille tåre i øjet.

    Det gør simpelthen så ondt i morhjertet når ungerne kommer til skade og så ligefrem en opringning fra børnehaven og en ambulancetur :-S

    SvarSlet
  17. Pyha sikke en forskrækkelse! Det må have været forfærdeligt at stå og vente og ikke vide noget...
    Rigtig god bedring med hende - og Jer!

    SvarSlet
  18. Puha, sikke en historie! Jeg er glad for, at der ikke skete mere - men den får da mig til at tænke på, hvordan livet kan tage en drejning på et splitsekund!

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  19. God bedring til hende, og sikke en forskrækkelse!

    SvarSlet
  20. 1000 tak for alle jeres søde kommentarer - de varmer virkelig :-)

    Det var virkelig en forskrækkelse, men Helena har det fint; hun keder sig og vil rigtig gerne en masse ting, som jeg må sige nej til, fordi jeg stadig er bekymret for hendes helbred...Drengene har også været hjemme idag, for David ville helst ikke forlade os og i børnehave, så for tryghedens skyld havde jeg alle tre samlet, men imorgen skal de to små afsted, mens jeg arbejder og Helena leger herhjemme.

    Pas på jer selv og jeres kære, for som Anna skriver, så kan livet tage en drejning på et splitsekund, som for altid kan ændre alt...det gjorde det heldigvis ikke i vores tilfælde, men det skræmmer mig stadig at tænke på, hvor galt det kunne være gået...

    SvarSlet
  21. Nej, hvor må det have været et chok! Og hvor er jeg glad for at høre, at Helena har det godt!!!!

    Stakkels lille David også! Der er ikke noget at sige til, hvis det var for meget for ham med sådan en oplevelse.

    Jeg kan forestille mig, at du og din mand krammer børnene lidt ekstra i disse dage. Jeg vil gøre det samme med mine trolde.

    Knus fra
    Marianne

    SvarSlet
  22. Puuuha Laila... Hvor er det bare godt at hun er okay - det er bare det værste mareridt. Og ja, som Anna skriver, så kan verden ændre sig på et splitsekund, så det er bare med at nyde hinanden!

    Jeg håber I får en dejlig weekend.

    KH. Betine

    SvarSlet
  23. pyh altså, mit hjerte stod også helt stille da jeg læste indlægget. Jamen for pokker da en forskrækkelse for jer alle. Husk at tale godt om det, så det ikke sætter sig som en kvælende fornemmelse.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...