lørdag den 20. oktober 2012

Jungledyr og sygdom

Her har den sidste uge stået i sygdommens og feriens tegn, da ungerne har haft efterårsferie, og jeg har brugt ugen på at være sygemeldt :-(

Det startede jo virkelig "godt" med, at vi måtte aflive den ene af vores katte fredagen inden ferien, og så fik jeg betændelse i en kirtel i balden, så jeg har gået rundt med et mindre æg faretruende tæt på numsen - AVVVV skulle jeg hilse at sige!

Jeg har været på antibiotika og smertestillende hele ugen og rendt en del til undersøgelser hos lægen, men heldigvis (jeg xxxxx fingre) ser det ud til, at betændelsen og dermed knuden er ved at forsvinde, for ellers skal jeg nok under kniven. Medicinen stopper jeg med imorgen, og mandag skal jeg igen til lægen, så det bliver spændende at høre, hvad hun siger...

Det er ufatteligt, så meget det kan fylde og forpeste ens hverdag, når man går med smerter og bivirkninger efter medicinen, men heldigvis har jeg da haft god aflastning af både mine forældre og min søster, som har været søde til at tage sig lidt af ungerne og give dem nogle gode dage i sommerhuset.

Inden jeg blev syg fik jeg lavet denne lille kommode til David, som han skal have i julegave. Kommoden er 16x16 cm og købt i Tiger. Det orange tapet er fra min store tapetpakke, og den grønne version har jeg byttet mig til hos Helle Malene ;-)


11 kommentarer:

  1. Av for den lede, rigtig god bedring med den! Jeg fik aldrig skrevet på dit indlæg om jeres stakkels kat - har selv været det samme igennem, så jeg blev helt ked af det på jeres vegne. Håber på den næste ferie bliver meget bedre ;-)
    Sød lille kasse-sag, dem har jeg også været på jagt efter, dog forgæves.
    Kh. Trine

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak, for din søde kommentar, Trine - fik det straks lidt bedre, da jeg læste den ;-)

      Slet
    2. Det var godt :-) det er netop dét Blogland er - opmuntrende, ikke?!
      Rigtig god aften til dig og dine.

      Slet
  2. Øv,øv for en efterårsferie I har haft,god bedring til dig:0)
    Rigtig sød kommode du har fået lavet.
    kh.Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, det var sgu en elendig ferie!! Og tak for rosen for kommoden - jeg er også blevet ret tilfreds med den :o)

      Slet
  3. av av av, det lyder ikke spor sjovt, godt at du har haft god hjælp til børnene, det har man brug for når smerterne tager over.

    kommoden er vildt fed, jeg elsker ting lavet med tapet, men er ikke selv ret god til det der klippen og klistren

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var et mareridt, som jeg håber er overstået nu, og ja jeg er velsignet med en god familie, som kan tage over, når tingene spidser til ♥

      Jeg elsker at arbejde med papir og tapet, for der skal egentlig ikke så meget til, for at tingene straks tager sig meget bedre ud. Du får jo syet så mange smukke ting, som jeg sidder og bliver helt misundelig over, at du kan nå at få lavet - og selvom det ellers kunne være fedt, så kan man jo ikke være god til det hele, vel? ;-)

      Slet
  4. Det lyder godt nok ikke rart! Jeg krydser fingre for at der er gode nyheder mandag så.
    Knus og god søndag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det var det slet ikke :-( men tak for din omsorg søde Didde-Louise ♥

      Slet
  5. 1000 tak - jeg er også rigtig glad for den, for jeg elsker bare det tapet, da man næsten ikke kan undgå andet end at blive glad af at se på alle dyrene :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...