søndag den 4. november 2012

Gave til August

På lørdag skal Helena for første gang hjem og fejre børnefødselsdag hos en af børnene fra børnehaven - og hun glæder sig helt vildt :-)

Børnehaven har selvfølgelig været ude at holde fødselsdag hos nogen af børnene, men det er første gang, at det sker i privat regi i weekenden, så derfor tænkte jeg jo straks, hvad gør vi så med gave?

Jeg synes nemlig ikke, at man bare kan troppe op - men omvendt kender jeg heller ikke August eller hans forældre særlig godt, eller hvad man forventer som forældre/barn, når man inviterer til fest.

Gaven til August er derfor endt med at blive et pixibogsetui fyldt med fire pixibøger med Peter Pedal og Rasmus Klump (købt i Netto til 6,-/stk.) og to HAMA perleting, som Helena og jeg har lavet i fællesskab. Pixibogsetuiet er syet i stoffer fra Stof 2000 og Pinocchio-stof, som jeg har fået af Marianne, Mine Sy-sler.

Det er meningen, at det gule monster skal fungere som til/fra kort - mønster og idé har jeg fået hos Ulla, Lullaby & La La - og perlefuglen har Helena selv lavet ud fra mit mønster med perlefugle. Hun har dog freestylet lidt, så dompappen ikke helt ligner min, men det skal der jo også være plads til ;-)

Nu håber jeg bare, at August + forældre kan lide gaven, og at dagen lever op til de høje forventninger, som Helena har :-)

- Og så var det forresten bare SKØNT at få lavet lidt kreativt igen ♥



4 kommentarer:

  1. Åhh så fine gaver. Dem ville min datter helt sikkert blive glad for :) Håber August kunne bruge dem :)

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak, Mette - men det må jeg vente med at finde ud af til imorgen, hvor August skal have sin gave ;-)

      Slet
  2. en rigtig fin og personlig fødselsdagsgave og det er fantastisk at børnene selv kan hjælpe til med at kreere nogle af tingene :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lotte - det synes jeg også, og det er sådan en, som jeg personligt ville blive mere glad for at andre gav mine børn, for så ved man, at der er lagt lidt omtanke og arbejde i det :-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...