fredag den 30. november 2012

Pakkekalender i børnehaven

I ungernes børnehave har det i mange år været en fast tradition, at vuggestuebørnene har en pakkekalender i december måned.

Pakkekalenderen består af en lille medbragt gave fra det enkelte barn - og det må gerne være hjemmelavet :-) Hver dag til samling pakkes der en pakke ud (af det barn, som er kommet med gaven), og derefter hænges pynten op på en troldegren i loftet.

Det er en rigtig hyggelig tradition - og i år er den blevet udvidet så begge børnehavegrupper også er med - og derfor har der rigtig været gang i julemandens lille værksted herhjemme: vi har nemlig hjulpet hinanden med at lave flere af de fine ophæng i lufttørrende papirler, som denne gang har fået røde silkebånd/en enkelt bolsjestribet snor (det valgte David nemlig) til ophæng. Børnene har selv stukket figurerne (juletræ, egern og pindsvin) ud i leret, og så har jeg sørget for den sidste finish.

Gaverne er selvfølgelig blevet pakket fint ind, så de kan hænge og pynte på "tøjsnoren" nede på stuerne, mens alle spændt venter på at se indholdet af hinandens pakker! Æskerne er købt i Tiger og pyntet med ophæng i neonfarvet murersnor og pakkekalender-klistermærker og til/fra hjertemærker ligeledes fra Tiger.

Har I også den slags juletraditioner i dit barns institution?

Pssst! Du kan se sidste års gave i indlægget her til inspiration ;-)

Spændende at se, hvad pakkerne gemmer...ja, altså vi ved det jo godt - men det gør de andre børn jo ikke ;-)

En del af produktionen taget i det lede aftenlys - beklager - men håber, at du kan se, hvordan de ser ud alligevel

6 kommentarer:

  1. Hvor er det fint, og sikken en skøn tradition :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er en god tradition, hvor både børn og voksne hygger sig med aktiviteten - og det gjorde vi også, da vi lavede gaverne ;-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...