tirsdag den 6. november 2012

Papir ornamenter a la Junette

I går aftes, da ungerne var lagt i seng, faldt jeg over et indlæg med de smukkeste papir ornamenter hos Junette, Pattern Like, så dem måtte jeg bare prøve! Alt krea-grejet blev derfor fundet frem og så stod den ellers på papirnusseri i flere timer :-)

Det var ingen sag at klippe de 20 cirkler og klistre top og bund, men da det kom til at sætte dem sammen, så gik der krise i den, for jeg kunne simpelthen ikke gennemskue, hvordan Junette havde gjort! Hun har ellers en fin papir ornament tutorial, men herunder kan du se, hvordan jeg knækkede koden: jeg satte dem simpelthen sammen med tøjklemmer, inden jeg limede :-D

Til den første kugle brugte jeg papir fra Rie Elise Larsen og Minimega, neonorange silkebånd (købt i en lille biks i Nykøbing Sj.) og plastikperler fra Søstrene Grenes, men den bærer præg af at have været skilt ad en del gange, så i dag lavede jeg en ny med nogle af mine retrotapeter og Minimega papir. 

Jeg overvejer seriøst at købe et stansejern til at lave cirklerne med, for det er bare vildt sjovt og fascinerende  at lave papir ornamenter, og der skal helt sikkert også laves nogle mere julede versioner, så 1000 tak, for inspirationen, Junette :-)

Update: Jeg faldt lige over et link hos Dorthe, Frostgaard, til bloggen HELLO my name is Heather, som også har en fin DIY til, hvordan du kan lave paper globes, som Heather kalder dem. Du finder den under free patterns i højre side.


10 kommentarer:

  1. uhhh de er også på min to-do. >Tænker de vil være rigtig fine til julepynt i fine julefarver..

    smart med klemmerne

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror, at de er på manges to-do liste - i hvert fald hvis man læser med hos Junette, for hun laver de mest fantastiske farvekombinationer :-)

      Jeg har fået bestilt et stansejern, så når jeg modtager det, skal der laves papir ornamenter i stor stil til familie og venner både i julede versioner og som dem ovenfor!

      Og ja klemmetricket virkede for mig, men jeg er heller ikke altid lige god til at læse vejledninger eller tænke logisk, og så må man jo tænke ud af boksen, for give op ville jeg alligevel ikke :-D

      Slet
  2. Jeg prøvede at lave 1 sidste år.... jeg kunne ikke finde ud af at sætte den sammen ;-)
    Så det blev ikke til noget! Prøver nok igen i år..

    SvarSlet
    Svar
    1. Det irriterede også mig helt vildt, indtil jeg fandt på det med klemmerne, for de to halvdele var der jo intet problem i at lime sammen!

      Du må prøve igen evt. med mit trick, og så vil jeg glæde mig til at se din version ;-)

      Slet
  3. Ej hvor er de bare skønne... endnu en ting jeg må have i baghovedet :o) Det må bestemt afprøves :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak, Janni; jeg måtte også prøve at lave en, lige så snart jeg havde set dem hos Junette, og jeg kan kun sige prøv at lave en selv, for de bliver bare så fine :-)

      Slet
  4. De er altså bare fantastiske!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er de nemlig og med dit tapet/papir-lager er jeg sikker på, at du kan fremtrylle nogle, der er mindst lige så fine ;-)

      Knus

      Slet
  5. Du bliver glad for dit stansejern!
    Jeg synes dine kugler er julede som de er. Måske skal der bare tilføjes lidt glimmer. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg også - glæder mig i hvert fald til det kommer :-)

      Jeg synes også, at de er julede nok, som de er, men ældre familiemedlemmer er nok til den mere traditionelle julepynt = forsk. røde nuancer, så det må vist også lige testes sammen med dit forslag med glimmer ;-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...