fredag den 14. december 2012

Dukkehus makeover Ta-Da!

- Så kom dagen, hvor det fine gamle Lundby dukkehus fra ungernes børnehave endelig har fået fint nyt retrotapet i alle rum.

Jeg er bare glad for resultatet, for det er blevet lige så smukt, som jeg havde forestillet mig - og jeg skylder både Junette, Pattern Like, og Betine, I hælene på en nullergøj, en STOR tak for de smukke tapeter, for uden dem havde det jo stadig været et slidt levn fra 70'erne og ikke et smukt dukkehus anno 2012 

I morgen skulle vi gerne til min svigerindes fødselsdag, hvis vejret ellers arter sig. Hun har jo lovet mig hendes gamle Lundby dukkehusmøbler, som jeg har vist frem i indlægget her. Dukkehuset, de gamle møbler og nogle få nye møbler bliver en af Helenas julegaver fra os, og jeg glæder mig så meget til at se/høre, hvad hun synes om det...

Når alt interiøret er på plads, skal jeg nok vise billeder af dukkehuset med indhold, men lige nu må I nøjes med før- og efter-billeder af selve dukkehuset - og ja, jeg starter med efter-billedet først, for det er nu engang pænest ;-)

Hvis du læser med Marianne B. - så må du da give mig ret i, at det er godt, at der findes mennesker som os to, der: 1) har svært ved at smide ting ud, og 2) altid gerne slæber andres gamle ragelse med os hjem ;-) 


11 kommentarer:

  1. Den er blevet helt vild flot. Glæder mig til at se den med møbler i :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak, Anja - det gør jeg også :-)

      Slet
  2. Hvor er det blevet vildt fint! Er er ret tosset med det lyserøde tapet.. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. :o)

      Jeg er også ret tosset med det lyserøde tapet og har bl.a. lavet bambier i det, der pynter skufferne i Helenas reol, og et smykketræ, som du kan se her:

      http://kreauglen.blogspot.dk/2012/07/bambi-skuffer.html

      http://kreauglen.blogspot.dk/2012/09/smykketr-og-dejlig-gave.html

      Slet
  3. Hvor er det blevet flot - det er alle mine yndlingstapeter, så DER vil jeg gerne være dukke ;-) tapeterne på øverste etage har jeg selv brugt en del til kommoder, amagerhylde og småprojekter, og de nederste står på indkøbssedlen ;-) Smukt, Laila, det er en god gave!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sjovt nok også mine yndlingstapeter, så nu håber jeg bare, at Helena også synes, at det er så fint, som vi gør - ellers flytter vi to ind, ik' ;-)

      Slet
  4. Jeg følger skam ivrigt med ;o) .... og ja, det er skræmmende at tænke på alt det "guld" der ville gå til, hvis ikke der var sådan nogen som os !!!
    Dukkehuset er SÅ flot. glæder mig meget til at se det indrettet... og til at høre Helenas reaktion !

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ved jeg jo godt, at du gør - men ville bare gerne dele det fine dukkehus med dig, da du jo bærer en stor del af skylden for, at det nu bor hos os ♥ Du må komme forbi og se det live en dag - jeg er sikker på, at Helena gerne giver en rundvisning i både det og resten af huset ;-)

      Slet
    2. Det lyder som en rigtig hyggelig idé! :-)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...