Jeg elsker smukke mønstre og farvekombinationer, og det må man sige, at designeren Anita Wangel har mestret til fulde i dette smukke sæt med glasbakker og 8-kantet bakke fra danske IRA.
Mine Kähler Avvento stager er allerede flyttet ind på bakken og den smukke æske, som rummer de 6 glasbakker, står nu ved siden af min blå lotus skål fra Lucie Kaas og komplementerer på fineste vis bananerne og pærerne, der ligger i skålen.
Med i pakken kom også den lille bog med julestads og det skønneste sengesæt, der var fint pakket ind i cellofan. Sengesættet skal forblive intakt og pynter nu på gæstesengen klar til at tage imod julegæster...1000 tak, kære Merete; jeg er så glad for, at det nu er mit ♥
Ja, moderen er lykkelig over sine smukke nye ting og hygger sig sammen med ungerne i disse dage; jeg har nemlig taget omsorgsdage i denne uge og i dagene mellem jul og nytår, mens vi venter på den store aften - og ih, hvor de små glæder sig - og jeg glæder mig til at hygge sammen med dem og resten af min familie og et vennepar, der kommer og fejrer juleaften sammen med os :-)
| Kähler, IRA og små hjemmelavede lærkenisser i skøn forening |

Ingen kommentarer:
Send en kommentar