Mit nyeste julepynt er nogle af Sidsels fine HangArounds, som jeg forelskede mig i i et indlæg hos Hanne, Tulipaner & Tomater - og senest har jeg set dem hos Fie, FIES Fjollerier.
Hvis du ikke allerede kender de fine HangArounds, så er det ophæng i laserskåret plexiglas designet og produceret i Danmark. De kan bl.a. købes i Spagat Shop på Etsy, som jeg har handlet i. Jeg har købt et sæt med snefnug og et med en hjort, en ræv og et egern, og de hænger nu og pynter på grenene fra en Rød kornel (Cornus Sanguinea).
Som du nok kan skimte i baggrunden er Kähler Avvento-stagerne også blevet fundet frem, og de fungerer både som adventslys og som hyggelys, som vi tænder om morgenen, når vi har god tid...
Og nej indlægget er ikke sponseret - jeg ville bare dele min begejstring med jer ;-)
| Ophængene var fint pakket ind og med i pakken var også en lille hilsen - det synes jeg er god stil ♥ |
NEJ, hvor pudsigt! I dag havde jeg mødreguppen på besøg, og én af pigerne fortalte om én af hendes veninder, Sidsel, der var enormt kreativ og lavede en masse fine ting. Hun lovede at sende mig noget info om hende og hendes "Spagat shop", men nu har jeg da fundet hende gennem dig :-D
SvarSletSUPER fine, fine HangArounds, jeg elsker akryl og må nok give mig selv lov til at shoppe lidt hos Sidsel ;-) Tak for tippet!
Kh. Trine
Aj, hvor sjovt - verden er sommetider så lille! Hun laver så mange fine ting, så smut du fluks forbi hendes shop, men pas på for det kan hurtigt blive et dyrt bekendtskab ;-)
SletHvor er de fine og lette, :-)
SvarSletJa, ik' - det var også det, som jeg faldt for ved dem, og så kunne naturvejlederen jo ikke stå for skovens dyr ;-)
SletDe er da simpelthen også alt for skønne - jeg er godt nok fristet da! Uha da! Skal lige sove på det, men altså!
SvarSletJa, jeg nyder dem også hver dag, da de står i en fin gammel vase i mit køkkenvindue, og selvom de var lidt dyre, så er de et af mine bedste køb til dato ♥
SletJeg blev straks forelsket som dig- og ku have købt en af hver! Min søster har købt pingvinerner og jeg nupper en af dem næste gang jeg besøger hende;-)
SvarSletSådan havde jeg det også, men jeg begrænsede mig til de to varianter ;-D
Slet