Dette er et indlæg om et tabu - om store smerter gennem den sidste måned - så spring det over, hvis du er lidt sart...Jeg har været meget i tvivl, om jeg overhovedet skulle skrive om det, men det fylder så meget i mit hoved og i min hverdag, at jeg bliver nødt til at komme ud med det...
I december fik jeg to gange maveinfluenza på knap 14 dage. Det i sig selv var ikke særlig rart, men min endetarm holdt heller ikke til de hyppige diarréer, og jeg fik en rift, av for h! Hvis det i sig selv ikke var smertefuldt nok, fik jeg en hæmoride efter nr. 2 gang maveinfluenza, der nærmest har trukket en "elastik" mellem endetarmen og skeden, der er spændt alt for hårdt...
Jeg lever med konstante smerter - ikke kun når jeg har afføring...Det gør ondt hele vejen op i lænden, og jeg har svært ved at sidde og gå. Søvn får jeg helller ikke meget af, da det ofte gør så ondt om aftenen, at jeg ikke kan finde hvile, selvom jeg har taget milde smertestillende piller (det er jo hvad, man nu må tage, når man stadig ammer...) og brugt lokalbedøvende salve.
Jeg har været til lægen flere gange og har fået salve og stikpiller, men det slog jeg ud af ligesom et lille barn med rød numse, så nu skal jeg til forundersøgelse på privathospital på torsdag :-( Jeg er så heldig stillet, at vi har tegnet en privat sygeforsikring gennem min mands arbejde, så man skal til inden for 10 dage, for gennem det offentlige skulle jeg vente aaaaalt for lang tid.
Jeg er panisk angst for at skulle til undersøgelse, fordi det gør så ondt og kan ikke overskue at skulle have undersøgt min endetarm, men kan omvendt heller ikke leve med smerterne...jeg håber ikke, at jeg skal opereres, men tør bare ikke at tro på, at det kan klares med et lille indgreb og forventer, at jeg skal fuldbedøves og have dem fjernet kirurgisk, hvilket skræmmer mig endnu mere, for hvad nu, hvis jeg ikke vågner op igen...ved godt, at det er noget pjat, og at lægerne er dygtige, men jeg har jo tre små guldklumper, som jeg gerne vil hjem til igen...
Jeg vil bare gerne snart være mig selv igen og kunne være en glad mor med overskud i stedet for en mor, der har en kort lunte og som bruger alt for meget energi på at prøve at klare dagen snarere end at være til stede...
Børnene tager det, som de nu bedst kan - ved godt, at det gør ondt på mor - og den store har også fortalt det i børnehaven, hvor hun ved samling havde sagt: "Jeg synes, at det er synd for min mor, at hun har ondt i numsen og skal til lægen". Det kom der nu en meget god og befriende snak ud af med pædagogerne, der lidt smågrinende spurgte ind til, om jeg havde fået hæmorider :-D Man kommer jo ikke og siger "Av, for helvede, hvor har jeg ondt i røven!" - det er ligesom lettere med alle andre sygdomme, end noget der er lokaliseret i de nedre regioner, så jeg er da glad for, at jeg har en åbenmundet datter, for det viste sig jo også, at der var flere af pædagogerne, der selv havde lidt af hæmorider. Det er bare ikke noget, man taler om, men som mange døjer med i stilhed og skam.
Tak, for at jeg måtte stjæle lidt at din tid, kære læser, og dele et ømtåleligt emne med dig på mere end en facon - det har ligesom gjort det lidt lettere at komme gennem dagen ;-)
 |
| Lidt forårsstemning på bordet, som gerne måtte sprede sig i mit sind også... |