torsdag den 17. januar 2013

Sort/hvide retro lækkerier

Her på det sidste er der flere sort/hvide retro lækkerier, som er flyttet ind.

Siden jeg første gang så den fine saltmor og peberdreng fra norske Porsgrund men ikke købte dem, har jeg ledt efter dem, fordi jeg alligevel ærgrede mig over, at jeg ikke slog til. Stor var min glæde derfor, da jeg ved et tilfælde faldt over dem igen hos Susan, Alt det Dejlige. Saltmor måtte dog en tur retur, da den første ikke havde huller hele vejen igennem, men Susan havde heldigvis en ekstra og super service, så nu kan jeg både få salt og peber på maden :-)

Noget andet, som jeg et stykke tid havde ledt efter, var den store skål med fuglene fra Bjørn Wiinblad, så da en sælger havde både den og en lille efterårsskål til salg på DBA til en god pris, slog jeg til. Jeg har i forvejen et fint Nymølle fad - som dog aldrig er blevet hængt op, da det rette sted endnu ikke er fundet=uden for de tre små pilfingres rækkevidde ;-)

Og nej jeg skal ikke også til at samle på Bjørn Wiinblad platter - kunne højst tænke mig en vase - da platterne hænger uløseligt sammen med væggene på mit barndomshjem og ikke passer ind i mit eget hjem...jeg kan dog sagtens anerkende hans fine design og brugen af platterne i andres hjem, men for mig er de bare for "mormor-agtige".





2 kommentarer:

  1. Hvor er de salt/pebermennesker søde- dem kendte jeg ikke- men forstår godt du ærgrede dig- sjovt som man kan få behove for at eje den slags man ikke anede eksisterede.
    Og så igen 1000 tak for den flotte stofpakke- det var alt for meget- og meget mere end jeg havde tænkt- jeg er så glad for det- og er glad for at pomonaskålen er kommet til en der rigtig sætter pris på den :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de er nemlig ret fine - og jeg har nu lært at slå til, når jeg finder noget, som jeg ikke anede, at jeg havde behov for ;-)

      Og velbekomme for stofpakken :-) Bierne er i høj kurs, så jeg tror nu ikke, at det var for meget, og jeg er bare SÅ glad for at kigge på dem i min vindueskarm i køkkenet ♥

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...