fredag den 18. januar 2013

Syning = terapi

Som du kunne læse i mit forrige indlæg, så har jeg været rigtig ked af det idag, da jeg har måtte sige farvel til min elskede kat, Nouredin :-(

For at få ro og give tankerne en pause satte jeg mig foran symaskinen og ud kom denne fine cirkelpude efter en DIY fra Fingernem.

Cirkelpuden er syet af retrostoffer fra lageret og pyntet med stofbetrukne knapper, som jeg vandt i Line, Xo Ein Ding, give away. Fyldet er en monteringspude med dun (40x40 cm), der er krammet sammen til at være rund. Der er ingen lynlås i puden, og monteringsåbningen er efterfølgende syet til i hånden.

Det er mit første forsøg ud i cirkelpuderne, så lidt kiks må vel være acceptabelt=trekanterne mødes ikke præcist i midten, men det kunne perfektionisten i mig alligevel ikke holde ud at se på, så derfor kom der knapper på, selvom det egentlig ikke var meningen fra starten af ;-)

Puden står nu og pynter i den nye STRANDMON øreklapstol fra Ikea, der står i spidsen af vores store vinduesparti i stuen og venter på hyggestunder med lidt håndarbejde eller en god bog...





11 kommentarer:

  1. Smuk er den altså! Måske mine retrorester også skal lade livet til fordel for sådan en lækker sag.
    Jeg synes det er smadder fint med knappen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000, tak Rikke - og gå du bare i gang med slagtningen af retrostofferne, for de pynter 100 % mere i stolen end på hylden ;-)

      Og detaljen med knappen er jeg også gået hen og blevet ret glad for, da puden primært er en pyntepude og ikke en puttepude, for ellers er det ret irriterende med knapper, der kan hænge fast i tøsernes lange hår.

      Slet
  2. Det gør mig ondt at høre det med din kat, det er altid hårdt at miste.
    Jeg har også fået syet puder til den helt store guldmedalje i dag, men har ikke nået at få taget billeder her til aften, så det må vente, og puderne kommer selvfølgelig på bloggen her en af de nærmeste dage.

    Rigtig god weekend:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, for din omsorg, Helena ♥

      Jeg smutter lige en tur forbi din blog og ser dine puder, for de andre med trekanter, du har syet, er helt vildt flotte :-)

      Slet
  3. Meget smuk pude og synes at knappen giver det sidste finish.
    Sidder nu med tåre i øjnene og en klump i halsen, for jeg tjekkede jo lige dit forrige indlæg. Åh sikke en smuk kat og så var han tilmed af den blide slags. Jeg har selv mistet en kat på bekostning af nyresvigt (hun blev forgiftet af rottegift - ulovligt lagt ud af nogle i kvarteret????!!!!) og det var en forfærdelig død. Jeg insisterede på at dyrlægen skulle redde hende, så der skulle drikkes masser af vand, men nyrerne svigtede og til sidst var der ingen anden udvej end aflivning. Om morgenen havde hun lagt sig i sin seng (ved siden af mig) og dér begyndte hun at dø lige så stille. Da vi kom hen til dyrlægen, kunne han fortælle at hendes hjerne allerede var begyndt at lukke ned for kroppen og livet. Pyhh det er faktisk ret hårdt at skrive, for hun var den dejligste kat og kravlede helt ind til mig, hvis jeg havde migræne og var der migræne i optræk, ja så forlod hun ikke min side. Det er bare hårdt at miste en kat, selv andre måske synes at det er pjat at tage sådan på vej for et dyr.
    Ja nu fik du så en hel stil her i kommentaren og jeg ville egentligt bare gerne fortælle dig, at jeg godt kan forstå dig. Nu vil jeg ind og nusse mine katte til de stritter imod ;D.

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak, Lene :-)

      Tænkte nok, at en katteelsker som dig ville forstå, hvordan jeg har det ♥ Hvor er det en forfærdelig historie, du fortæller - dyre- og børnemishandlere er bare de værste og fortjener selv at få samme behandling!!!!

      Nouredin var en virkelig skøn kat - faktisk den første killing, jeg selv har været med til at forløse - og jeg har derfor haft ham i hænderne, fra han kom ud som en lille fedtet, skrigende killing, så han vil altid være helt speciel.

      I mine øjne er der ikke forskel på, om det er et elsket dyr eller menneske, man mister, for sorgen er den samme...og så må andre godt synes, at jeg er skør, fordi jeg har det sådan - det lever jeg fint med ;-)

      Slet
  4. Ih, så fin :)
    og fedt at se knapperne i brug

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak, Line - det lyserøde stof i den øverste halvdel af puden, vandt jeg faktisk også hos dig, og knapperne gav lige det sidste pift (og dækkede over min skæve syning), så jeg er stadig rigtig glad for din fine give away præmie :-)

      Slet
  5. Hej Laila
    Nu kiggede jeg forbi din fine blog, da jeg så et billede af den smukke pude du har syet! Kunne så læse mig til at du desværre har måttet sige farvel til din elskede kat. Hvor er jeg ked af at høre det, det er intet mindre end dyb sorg. Jeg forstår dig godt.

    Jeg har selv 2 katte, og har altid haft katte. Den ene af mine katte, er begyndt at blive ældre, og jeg tænker tit på hvorledes det vil blive, den dag hun ikke skal være en del af vores lille familie længere. Det er ligesom jeg er begyndt at forberede mig på, at hun ikke altid vil være der. Jeg bliver trist, blot af at tænke på det..

    Nu må du hellere fortsætte det gode flow du er inde i mht til syningen, og producere en hel masser af fine ting, der kan give dig noget andet at tænke på midt i sorgen.. De lækre farver du har brugt til den her pude, bliver man da i hvert fald glad af at se på. Må nok selv i gang med sådan en fin pude ;-)

    Kh Marthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Kan kun sige i lige måde, for jeg har meldt mig som fast læser af din blog idag og vil rigtig gerne deltage i din blogudfordring med retrostoffer :-)

      Og 1000 tak for din søde kommentar om at miste; jeg er helt enig i, at det kan hjælpe at forberede sig selv på den dag, hvor vi mister et kært medlem af familien. De sidste par katte, jeg har mistet, kom dog lidt som et lyn fra en klar himmel - eller forløbet gik i hvert fald meget stærkt - mens min ældste kat på snart 13 år (som jeg de sidste tre år har regnet med at miste) stadig lusker rundt herhjemme og hygger sig...så man kan aldrig helt regne med den slags - heldigvis - men må bare glæde sig, så længe man har de små lodne til at rende rundt og miave og lave ulykker ;-)

      Slet
    2. Du har helt ret, man ved (heldigvis?) ikke hvornår sådan noget indtræffer, så vores opgave er nok at huske på at sørge for at nyde dagene, mens man har dem.

      Skønt at du er frisk på at være med i krea-legen i tiden fremover! Så har vi noget at glæde os over med de smukke retro stoffer. Man bliver jo helt glad af det, og det er ikke til at komme forbi ;-)

      Glæder mig til at høres undervejs!

      Knus Marthe

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...