søndag den 3. februar 2013

Farvel Olde

I onsdags døde min farmor og børnenes oldemor :-(

Det sidste års tid har hun skrantet og haft kortere og længerevarende indlæggelser på sygehuset, men nu ville organerne ikke mere, så hun døde af nyresvigt.

Jeg er rigtig ked af at have mistet min sidste bedsteforælder og gruer virkelig for på torsdag, hvor hun skal begraves for puha, det kan jeg næsten ikke rumme...og slet ikke, at børnene ønsker at give Olde en sidste tegning med i kisten, så hun har dem oppe i himlen, for det er bare så sødt og virkelig rørende, at de tænker sådan ♥ 

Børnene skal ikke med til begravelsen, men bliver passet hjemme hos os af mine svigerforældre, for det er lang tid at skulle sidde stille i kirken; min farmor var nemlig katolik, så der er to halvdele af begravelsen - en kirkelig handling i den katolske kirke og så selve jordpåkastelsen på kirkegården ved folkekirken, hvor min farfar også ligger begravet.

Jeg tror også, at børnene er for små til helt at forstå, hvad der foregår og vil hellere have, at de tænker på Olde som værende oppe i himlen end får mareridt af at have set hende blive sænket ned i et hul og dækket med jord...

Vi snakker selvfølgelig en del om Olde, og om det at dø - og så sent som i sidste uge spurgte Helena faktisk, hvorfor vi ikke bare kunne slå Olde ihjel, ligesom vi havde måtte aflive en af vores katte fornylig, som jeg har skrevet om her?

Den bemærkning kom midt i aftensmaden, så manden og jeg fik næsten maden galt i halsen - for det var egentlig en ret sjov bemærkning - men ved nærmere eftertanke og samtale vidste det sig jo, at det var fordi hun syntes, at det var synd, at Olde havde det dårligt, og når man kunne hjælpe en uheldbredelig syg kat med at få fred, så måtte man da også kunne det med mennesker...godt tænkt af en pige på 5 år, så vi fik en god snak om, at man altså ikke må slå andre mennesker ihjel - heller ikke som læge eller sygeplejerske - og om aktiv dødshjælp, som vi begge går ind for.

Min farmor nåede at blive 90 år gammel og blev født d. 29/6 1922, og man må sige, at hun har været vidne til mange store begivenheder i sit liv: Hun blev mor til 4 børn - 2 drenge og 2 piger - hvor kun min far (der er den ældste af de 4) og hans lillesøster lever endnu. Hun har derfor også oplevet den store sorg at måtte begrave to af sine børn, sin mand da hun var kun 54 år, og et barnebarn, som døde i en trafikulykke som teenager :-( Til gengæld har hun oplevet glæden ved at få 6 børnebørn og 6 oldebørn - heraf mine tre guldklumper, som hun var virkelig glad for og stolt over 

Så hvil i fred Olde - vi savner dig, og ved at du kigger ned på os fra himlen - selvom vi ikke er helt sikre på, hvordan du er kommet derop - om det er fordi du "...har fået vinger" (Helena) eller er "...fløjet i et rumskib" (David)...

Tegningerne som Olde skal have med sig i kisten og op i himlen (de er hvide og ikke gule pga. aftenlyset)





4 kommentarer:

  1. Det gør mig ondt at høre, at du har mistet en af dine kære. Det er altid svært at sige farvel til en man holder af, selv har jeg mistet min kære far for præcis et år siden, så kender skam godt til følelsen af hvilken sorg du går igennem lige nu.

    Helena.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, for din søde hilsen - og sjovt, at det var dig, der kommenterede for ligesom min datter, så hed min afdøde farmor faktisk også Helena (godt nok til mellemnavn og ikke fornavn) :-)

      Puha, det må være hårdt at miste en forælder i så ung en alder :-( Min farmor blev jo gammel og har været i mit liv i mange år og fik også oplevet mine børn, så det var jo en stor gave, som trods alt gør det bare en smule lettere at leve med sorgen...selvom dagen idag godt nok ikke var særlig sjov, og jeg virkelig har været rigtig ked af det.

      KH
      Laila

      Slet
  2. Kondolerer... Og ja, hvorfor kunne man ikke lige køre Olde til lægen og få hende aflivet? Jeg tror ikke at børn gør døden til så stort et mysterie som vi tror. De oplever jo død; en regnorm der bliver trampet på, en fugl som flyver imod vinduet eller en mus i smæk-fælde. Sidste år, da min datter var 4 kom hun med til mormors bisættelse, og havde året forinden været med til farfars begravelse. Fordi lige som vi begraver den død fugl i en fin kiste, dækker jord på osv, så er det det samme som skete med farfar. Ikke spor mystisk... Og så kan han jo altid flyve (med vinger eller rumskib) op i himlen og kigge på os.
    Varme tanker til dig

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, søde Pernille ♥

      Og du har helt ret, men der er godt nok mange ritualer til en katolsk begravelse, som er svære at forstå for selv voksne=ikke indviede, så jeg er nu alligevel glad for, at vi ikke havde børnene med - og puha det var svært at se hende blive sænket ned i jorden, så det er jeg glad for, at de ikke skulle opleve, men i stedet hyggede hjemme med deres farmor og farfar.

      Knus
      Laila

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...