Det var så den weekend, der atter er fløjet afsted :-)
Udover alle de kedelige, praktiske gøremål og et dejligt besøg hos min familie idag, er det også blevet til lidt syning, så nu er mine fire Hay-inspirerede puder snart færdige. De stofbetrukne knapper blev monteret i de tre af dem, og nu mangler jeg kun at ri lynlåsen i den fjerde, så den kan blive syet færdig, og knapperne kan blive monteret. Billeder følger i dagslys, da farverne bliver totalt fimsede i aftenlyset...
Igår hyggede ungerne og jeg efter middagsluren og bagte chokolademuffins, og hvis du skulle få lyst til at smage dem, så kommer opskriften her:
Chokolademuffins
(16 stk.)
250 g hvedemel
1 tsk natron
225 g sukker
100 g mørk chokolade
1 æg
50 g kakaopulver
1 tsk vaniljesukker
1,5 dl letmælk
100 g margarine
2,5 dl yoghurt natural
Hak chokoladen og smelt margarinen.
Tænd ovnen på 200 grader.
Kom de tørre ingredienser i en skål, og bland dem sammen. Tilsæt 2/3 af den hakkede chokolade.
Kom de våde ingredienser i en anden skål, og pisk dem let. Tilsæt derefter de tørre ingredienser og vend med en ske for at opnå en ensartet masse.
Fordel dejene i formene med en ske (jeg har brugt en muffinsform med plads til 12 stk.+4 små forme).
Formene må højt fyldes 2/3 op.
Drys til sidst med resten af chokoladen.
Bag dine muffins i ca. 15-20 min. (de er færdige, når de giver modstand, når du presser en ske mod toppen).
(Opskriften er fra gratis magasinet Kulør december 2007)
Selvom de lækre chokolademuffins er stærkt vanedannende="spis os med det samme", så kan de sagtens holde sig friske i en kagedåse i nogle dage ;-)
Hmmm, they sound so delicious! And they look awesome, too :) xo
SvarSlet...and they taste delicious too ;-)
SletÅh de lyder gode! Jeg har længe søgt en god chokolade muffin opskrift. Så denne her skal da snart afprøves.
SvarSletDe er rigtig gode og nemme at lave - og så holder de sig som sagt friske i mange dage...her hjemme er de sidste nu fordampet her til aften, men hos nogen med mere ryggrad kunne de nok godt holde en uges tid ;-)
Slet