fredag den 19. april 2013

Liberty kjole

For et stykke tid siden købte jeg et gammelt Simplicity symønster på en sød pigekjole hos Moster Anne.

Mønsteret er nu blevet til denne søde kjole i str. 6 år syet af Liberty-stoffet Boxford (light green), som jeg har købt hos Shaukat & Company.

Liberty-stoffet er virkelig smukt med de sarte pasteller, og snittet er så fint og meget piget og dermed perfekt til Helena, som elsker kjoler, så det er bestemt ikke sidste gang, at jeg syr efter dette mønster 

Kjolen er også min debut med at sy skjult lynlås i, og det gik faktisk bedre, end jeg havde frygtet med god hjælp fra DIY hos Karen Marie Dehn.

Liberty designet Boxford/Kjolen i fuld figur/Filip kom fræsende til "fotoshooten" og stillede sig op :-D


Forsiden af kjolen er delt i et forstykke, som rynkes til en indsats, og så to sidestykker



Bagsiden af kjolen lukkes med en skjult lynlås 
Vi testede lige kjolen med en vintage blondekrave arvet fra min nyligt afdøde farmor - så er man da fin, ik' :-)

10 kommentarer:

  1. Wauw en fin kjole. Lækkert stof, sød model både pige og kjole.

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak Maria - og ja, det er et superfint mønster, stof og indholdet deri er heller ikke værst ;-)

      Slet
  2. Åh hvor er de søde dine børn! Kjolen er virkelig blevet fin og det klæder den med blondekraven. Hvor er du sej til det med lynlåsen....jeg skal vist øve mig lidt:-)
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var sødt sagt - men ja det synes deres mor også ♥

      Jeg er også helt vild med den, men synes egentlig godt, at den må "jazz'es lidt op", hvis du forstår, hvad jeg mener, så derfor var blondekraven en lille test for at se, om det kunne være sådan noget, der ville give den lige det sidste.

      Nu har du jo ikke set lynlåsen tæt på eller på bagsiden :-D Som første forsøg med skjult lynlås er det blevet ok, men indrømmet jeg er perfektionist, så hvor andre havde været tilfredse, vil jeg gerne liiige lave det lidt pænere, så det bliver det næste gang, nu jeg ved, hvordan jeg skal gøre ;-)

      Karens DIY er fin, hvis du skulle give dig i kast med at sy skjult lynlås, for det er ikke så svært, som det umiddelbart ser ud til - og du er jo supersej til at sy, så det klarer du da nemt!

      Slet
  3. I just love everything about this dress!!! :) xo

    SvarSlet
  4. Svar
    1. Tak, skal du have Irene - det synes Helena heldigvis også til min store lettelse, for det er ikke altid helt nemt at sy til en "præ-teenager" på 6 år ;-)

      Slet
  5. Smuk kjole på smuk pige :)) og fræk lillebror der lige har sneget sig med - skønne unger ;)

    Kh Karina

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...