tirsdag den 16. april 2013

Liberty pude

Jeg er langt om længe kommet i gang med at bruge noget af det lækre Liberty stof, som jeg købte hos Shaukat i London (og som du kan se i indlægget her):

Jeg har fået klippet en fin sommerkjole til Helena i designet Boxford (light green) efter et gammelt Simplicity mønster, som jeg satser på at få syet en af dagene, hvor jeg jo har en ufrivillig pause pga. lockoutten. Jeg fremviser selvfølgelig det færdige resultat her på bloggen - hvis jeg altså ikke er blevet alt for hysterisk på at sy usynlig lynlås i, for det har jeg ikke prøvet før ;-)

Liberty designet Strawberry thief (lilac) er blevet transformeret til en ny sofapude i str. 50 x 50 cm. Puden er kantet med turkis pipingbånd og lukkes med lynlås i bunden, og monteringspuden er fra Ikea.

Manden brokkede sig jo fælt over mine fine puder a la Hay; som han sagde, så kunne han jo godt se, at de var pæne, men "man ligger fandme elendigt på dem!". Tak, skat hvilken kompliment til mine sy-evner :-D Den nye Liberty pude er derfor til glæde for hans sofaflyderi og for mine øjne, når jeg skal se på dem begge, så det er ren win win ;-)



6 kommentarer:

  1. HA HA HA.... det lyder som talt af manden min :D før havde vi glatte satinpuder og han brokkede sig altid over dem, men de nye retropuder er han straks blevet glad for at flyde sammen med ;)

    Super smuk pude du har syet - det der pipping har jeg endnu ikke knækket koden på og SLET IKKE USYNLIGE LYNLÅSE håber du får bedre held med det :))))

    Kh Karina

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt at høre, at jeg ikke er den eneste som slås med en totalt design umulig mand :-D

      Og tak for rosen - pipping er ellers ret nemt, og du kan finde en god DIY hos LaRaLil: http://laralil.blogspot.dk/2011/08/diy-babysengest-med-pipingband-og.html

      Vedr. skjult lynlås, så har jeg faktisk knækket koden sådan nogenlunde vha. DIY hos Karen Marie Dehn: http://www.karenmarie.nu/3399. Selve isyningen gik fint, men jeg skal lige lære at lave en bedre afslutning, når man syer bagstykket sammen op mod lynlåsen, men det finder jeg jo nok ud af ved lidt mere øvelse :-)

      KH
      Laila

      Slet
  2. Wauw hvor ser den fin ud. Den er jeg ret vild med! Jeg har også stof liggende til et par nye puder til sofaen. Glæder mig til at få dem lavet, men jeg er lige gået i gang med en del maleprojekter - og tapet. Så symaskinen holder fri ;-).
    Knus til dig

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, søde - jeg er også ret vild med både motivet og den lækre bløde bomuldskvalitet, som Liberty jo er :-)

      Glæder mig til at se resultatet af dine anstrengelser ;-)

      Knus

      Slet
  3. Usynlig lynlås = tjek youtube, jeg har fundet en fremragende to-do vejledning, så nu er lynlåsen jeg syede i helt væk! God fornøjelse med arbejdet!!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Persille - hvad skulle man dog gøre uden indernettet ;-)

      Og i lige måde til dem, der altså må arbejde, for jeg må jo bare gå herhjemme og aktivere mig selv bedst muligt nu jeg ikke en gang må lege med dig :-P

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...