onsdag den 24. april 2013

Mere forårstøj

Som ufrivilligt hjemmegående pga. lockout, så får fru Husqvarna og jeg syet en del ;-)

I dag nåede jeg at sy et par shorts til Helena efter et Onion mønster (20043), inden ungerne blev hentet tidligt fra børnehave og vuggestue. Så kunne vi nemlig nå at eftermiddagshygge med nybagte, snaskede chokolademuffins, inden de to store skulle se yndlingsprogrammet på DR Ultra, Mia og mig 

Shortsene er syet i en rest bomulds chambrey fra Stof & Stil, der blev tilovers fra disse bukser. Shortsene har også fået neondetaljer med neonkoral sytråd fra BettyP, og liningen er foret med koralfarvet voile med stjerner (samme som den nye tunika).

Jeg fik også - langt om længe - prøvet det strygestof, jeg har købt/byttet med Anna, LaRaLil. Det blev til et lille mønster af blomster, som jeg har stanset ud med mit ene stansejern fra Fiskars. Helena har selv designet måden, at blomsterne sidder på og taget tid på, hvor længe vi skulle stryge på strygestoffet efter Annas vejledning, så det var et lille hyggeligt fællesprojekt :-)




2 kommentarer:

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...