onsdag den 29. maj 2013

Jeg arbejder og tænker - hvad gør du?

Da jeg lever af at kommunikere og at bruge medier i mit job som naturvejleder, så er mit hoved sommetider så fyldt med tanker om alle de mange spændende ting, der sker på arbejdet, at det er der, jeg er kreativ, og ikke foran hverken symaskine eller blog.

Det er jo positivt for mit arbejde, mine samarbejdspartnere og borgerne, som jo får glæde af det, jeg har gang i, men forståeligt nok lidt kedeligt for dig kære læser, når du forgæves spejder efter flere kreative blogindlæg fra min side ;-)

Jeg kan derfor ikke skylde skylden for de færre blogindlæg på hverken Instagram, Facebook, umulige børn eller opmærksomhedskrævende mand og dyr, men på min hjerne, der gladeligt tager imod de tæsk, der skulle komme pga. denne udmelding :-D

I aften er mit hoved sprængfyldt med tanker og idéer til udstilling, aktiviteter og foredrag med udgangspunkt i klimaforandringer, invasive arter i vores lokale natur og alternative, grønne energiformer. Jeg er nemlig i fuld gang med at planlægge Holbæk Kommunes deltagelse i Dansk Naturvidenskabsfestival i uge 39 sammen med Holbæk Bibliotek, og ja det lyder virkelig nørdet, men det er viiiildt interessant, hvis du spørger mig!

Jeg tænker også en del over min datters kommende skolestart, da vi var til intromøde på skolen igår aftes, så måske skimmer jeg også lige den bog, vi fik udleveret...hvis jeg altså ikke er for træt, da den er skrevet i skriftstørrelse 8, uden afsnit og med et lix tal, der når skyerne, men jeg kan jo altid springe alt det vigtige over og gå direkte til madopskrifterne bagerst i bogen, som heldigvis er skrevet, så jeg kan læse dem :-D

Eller også skulle jeg hellere kaste mig over det nye nummer af Burda og drømme om alle de fine ting, jeg gerne ville sy til mig selv og håbe på, at de invasive arter forsvinder ved synet af et par blomstrede Libertybukser?

Hmm, svært valg - men det eneste, der er sikkert er, at min chai te er blevet kold, tiden løber, og sengen snart kalder, og at der stadig er tre madpakker og frugt, som skal klares til imorgen, så det må jeg hellere få klaret nu ;-)

Hvad mon dit hoved fyldt af?






5 kommentarer:

  1. Det lyder lidt som mit hovede :-0
    Der sker så mange kreative tin på mit job og i mit hovede... Desværre ikke helt så meget på bloggen.
    Held og lykke med det hele :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt at høre, at der er andre med gang i øverste etage - og i lige måde :-D

      Slet
  2. Mit hoved bugner også - af arbejde, familie, hvad skal jeg strikke næste gang, mon jeg består på mandag, burde jeg gå i seng eller gå i haven - nogle gange ville jeg ønske, at jeg kunne lave projekterne lige så hurtigt, som jeg kan opfinde dem i hovedet:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kender jeg kun alt for godt, men egentlig burde vi vel bare være glade for, at vi kan finde ud af at beskæftige os selv ;-)

      Slet
  3. Dejligt indlæg. Det kunne være skrevet af mig :-) jeg får heller ikke kreeret i disse dage, men det er jo ikke det samme som at man ikke har gang i 100 projekter.
    Signe

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...