søndag den 26. maj 2013

Månedens retro-favorit #5

Månedens retro-favorit for maj måned er en del af denne Drimasaur, som Filip skal have i fødselsdagsgave, når han bliver 2 år d. 25/6 

Dinosauren hedder Drimasauren, da den er opkaldt efter en sytråd (Drima) fra firmaet Coats, som åbenbart havde udviklet dette mønster en gang i 70'erne vil jeg skyde på. Oprindeligt kostede det 4,50 kr. så alene det viser, at det har nogle år på bagen ;-) Mønsteret til Drimasauren var jeg heldig at finde hos Moster Anne.

Det er jo svært at vælge en retro-favorit, da Drimasauren næsten udelukkende er syet af retro-favoritter, men når jeg nu skal pege på en, så bliver det stoffet med æbler/hjerter i den orange/hvide/grønne colorway.

Jeg har næsten udelukkende brugt rester til at sy dinosauren af, så det var også en god - og sjov - måde at rydde lidt op i lageret! Udover retrostofferne har jeg brugt filt (sort/grøn/hudfarvet) og sort nappa (fødder/øjenvipper), som manden havde på sit lager, da har førhen har bygget en del bilanlæg.

Nå, men nok om detaljerne - må jeg stolt præsentere min udgave af Drimosauren anno 2013:







16 kommentarer:

  1. Årh, hvor er den fin, Laila!! Den bliver Filip da helt sikkert glad for :-) Kan du virkelig vente med at give ham den til hans fødselsdag? ;-)
    Kh Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak, Lotte :-) Må tilstå, at Filip allerede har set den, da den er syet, mens han var hjemme, men han har jo ikke fået den til at lege med endnu, så jeg tror ikke, at det er gået op for ham endnu, at det rent faktisk er hans...men han får den altså ikke før hans fødselsdag ;-)

      Slet
  2. Hvor er den lækker... Og sikke et arbejde!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, skal du have - det synes jeg også :-)

      Den var faktisk ikke så slem at sy, da man først syr stoffet sammen i baner og derefter klipper mønsteret ud, men der er jo selvfølgelig lidt tilpasning, når man er lidt (meget) perfektionistisk, som jeg er - men det var sjovt, og det er jo det vigtigste ;-)

      Slet
  3. Den er blevet for lækker, Laila! Vildt charmerende Drimasaur! :D
    Jeg kan godt forstå dig mht til kun at udvælge én retro-favorit, men synes da du har klaret den opgave fint ;-)

    Kh Marthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, søde Marthe - jeg vidste, at du om nogen ville kunne forstå, hvor svært det var at vælge kun en favorit ♥

      Slet
  4. hold nu op hvor er den bare sød, det kan da kun ende som yndlingsbamsen

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det vil tiden jo vise, for Filip sover også med både den soveand og slange, jeg har syet til ham, så Drimasauren får vist kamp til stregen ;-)

      Slet
  5. Hold da fast den er bare kær

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er også ret vild med husets nye 4-benede beboer ♥

      Slet
  6. Nej hvor er den fin og dejlig farverig
    Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, skal du have, Signe :-)

      I mine øjne må der gerne være lidt gang i både farver og motiver, når det er til små børn, så det er der her i huset :-)

      Slet
  7. Hvor er den bare sjov! Det har du gjort rigtig godt.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
  8. Den er bare SÅ skøn! Elsker knapdetaljen ved benene, fed måde at lave dem på! Den bli'r han da glad for :-)

    SvarSlet
  9. Årh, den er sød! Og sikke skønne stoffer også :)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...