tirsdag den 9. juli 2013

En update

- Så er resultatet af de sidste blodprøver kommet, som Helena fik taget på sygehuset:

Alt er ok, og der var heldigvis heller ingen tegn på borelia, som var grunden til, at børnelægen overvejede en rygmarvsprøve, så den slipper hun indtil videre for, da blodprøven jo var negativ, og vi heller ikke har observeret skovflåt på hende 

Nu er aftalen med børnelægen så, at vi bliver indkaldt til kontrol om 14 dage-1 måned, for umiddelbart har han ingen god forklaring på, hvad årsagen er til, at hendes hænder og fødder sover, men da hun ellers stortrives, så mener han ikke, at der er grund til bekymring :-)

I dag har Helena været med mig på Orø for at holde en af årets 6 Blå Flag ture, og turen bød både på hyggelig sejltur på Holbæk Fjord med Orø-færgen tur-retur og fangst af livet på det lave vand på Nørrestænge Strand i samarbejde med en af Danmarks hyggeligste og bedst beliggende campingpladser, Orø Camping og Hytteby. Ca. 50 børn og voksne var med på dagens tur, og jeg har allerede slået sidste års rekord, så det er bare skønt, at der bliver taget så godt imod det, man laver!

I morgen har jeg endnu en tur - fjordkunst v. Holbæk Havn - hvor vi laver billeder i tang, halskæder, uroer mv., og torsdag er det årets sidste Blå Flag tur, som også er på Orø, og her skal vi finde små dyr på strandengene og lave "insektstøvsugere". David har fået lov at komme med på turen torsdag, og det bliver rigtig spændende, for det er hans første sejltur med færge og på Orø, så han glæder sig bare så meget :-)

Jeg havde desværre ikke tid til at tage billeder undervejs i dag, da jeg havde travlt med at bestemme dyr og snakke med børn og voksne om deres fangst, så I må nøjes med et par hurtige snapshots fra færgen:

Den mørke sejlbåd er en gammel hollandsk fiskebåd/Udsigten mod Holbæk og Orø Havn set fra færgen


2 kommentarer:

  1. Det var da en dejlig opdatering :o) tillykke med det.. Så håber vi at de sovende hænder og fødder snart bliver normale..

    rigtig god arbejdslyst med de ture.. det lyder spændende og hyggeligt

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var rart at få at vide, at blodprøverne var normale, men nu venter vi på at komme til kontrol i starten af august, for hænderne og fødderne sover desværre stadig med jævne mellemrum...

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...