torsdag den 25. juli 2013

Sommerlopper #1

Inspireret af Mette, Kirkesjov, viser jeg hermed en lille serie af de loppefund, jeg har gjort i sommerferien - nogle er fundet som "ægte loppefund"=på loppemarked og andre på nettet.

Det første sommerloppefund er gjort på Trendsales, og som fast læser af bloggen behøver jeg næppe at fortælle, at jeg samler på de fine Pomona marmeladekrukker fra finske Arabia, som nu er blevet til 4 store krukker med den nye jordbærkrukke :-) Jeg har også tre små krukker, som du kan se her.

Jeg købte jordbærkrukken til en yderst favorabel pris (150 kr.), og det er sjovt at se, hvor stor forskel der er på de enkelte krukker både i højde og i udseende alt efter, hvilket motiv der er på.

Jeg havde også en stor krukke med kirsebær på, men den har nu fundet et nyt hjem hos vores svenske familie, da konen bliver 50 år lige om lidt, og hun, ligesom jeg, elsker det skønne porcelæn fra Norden ♥ 
Det var min første Pomona krukke, men jeg kan bedre lide designet, hvor motiverne er hele vejen rundt om krukken, og så er der jo dejligt, at man kan glæde andre med ens "aflagte" lopper ;-)

Vil du vise dine sommerlopper frem?





6 kommentarer:

  1. Ih hvor er din samling fin efterhånden, dejligt:-) og ja det er da lidt pudsigt at kirsebærene er anderledes... Æv....de kunne også være fine hele vejen rundt i mindre version...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også rigtig glad for min lille samling og nyder dagligt at kigge på den, da krukkerne står i mit køkkenvindue, hvor de rummer te, så jeg sender dig tit en venlig tanke for mine fine bier :-)

      Der er to forskellige slags design af Pomonakrukkerne - en med dekoration hele vejen rundt og så den med et enkelt bær på - men jeg er som sagt blevet enig med mig selv om, at det er førstnævnte, som jeg er mest vild med (ellers skulle jeg jo også samle flere krukker, end jeg nogensinde ville kunne bruge :-D).

      KH
      Laila

      Slet
    2. Tak for Info om design mv, jeg elsker keramik og porcelæn, men forsøger at minimere indkøbene....og kigger mest nettet! Og tak for tankerne ind imellem, det giver sikkert god karma:-)

      Slet
  2. Hvor er de fine altså - kan godt forstå du elsker de krukker, min favorit er klart din nyeste med jordbær men de er ALLE lækre :)

    Smil

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, søde ♥

      Jordbær-designet er også en af mine favoritter specielt i sommertiden, for jeg elsker nemlig at spise jordbær :-)

      Slet
  3. Hvor er de smukke - og fedt, at du vil lege med :-)

    Kh. Mette

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...