torsdag den 11. juli 2013

Turist for en dag

I dag drog jeg atter af sted mod Orø for at sætte et punktum for de sidste to ugers Blå Flag ture med en krible-krable-tur på strandengene ved Nørrestænge Strand.

Knap 30 børn og voksne trodsede blæst og noget lavere sommertemperaturer i dag for at gå på jagt efter diverse kryb og kravl med hjemmelavede insektstøvsugere og lupglas, og årets samlede deltagerantal nåede dermed op på 158 deltagere på de 6 Blå Flag ture. Det er derfor en meget glad naturvejleder, der går på ferie i morgen :-)

Jeg var så heldig at have en lille hjælper med, da jeg havde David med på turen i dag :-) Han har aldrig sejlet med færge og har heller ikke været på Orø før, så det var en meget spændt dreng, der vågnede kl. 04.40 i morges og bare var SÅ klar til at skulle på tur!

Krible-krable-turen har jeg ingen billeder af, da jeg var optaget af at hjælpe børn og voksne med at lede efter dyr, men før og efter turen kom kameraet i aktion - så sæt dig godt til rette og kom med som turist for en dag, for her kommer billeder fra vores tur til Orø:

En lille gråandefamilie ved færgelejet i Holbæk Havn

- Så kommer Orø færgen!

Et sidste kig mod Holbæk by, inden Orø venter forude...
Havnefronten med bystranden på Blegstrædehagen i forgrunden og Skt. Nicolai Kirke i baggrunden
"Maste-skov" i Holbæk Marina
David med vind i håret og kig ud af koøjet ;-)
Et kig til Bognæs Skov på Tuse Næs med bådebro og primitiv lejrplads
Orø Havn
Orø Camping og Hytteby, der ligger ved Nørrestænge Strand 
David er ved at inspicere Nørrestænge Strand, inden turen går i gang...

Et typisk fjordlandskab med lavt vand og strandenge
- Uhhh, det er koldt!

Bølgeskum, tang på stranden og våde tæer... 
Og så gik turen atter mod Holbæk :-)

2 kommentarer:

  1. Flotte billeder Laila, dejligt med stort deltagerantal. Vi fejrede bryllupsdag onsdag, så det blev desværre ikke i år vi kom med. Men tror da snart vi skal en tur til Orø, det er ved at være nogle år siden sidst.
    God sommer
    Kh Mia

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak Mia :-)

      Jeg regner med også at holde Blå Flag ture i uge 27+28 til næste år, så der må I komme med, for det kunne være så hyggeligt at sige hej til jer.

      Måske var det en idé at tage til Orø d. 23/7, hvor der er et stort vikinge og middelalder arrangement, som er en del af togtet.dk?

      KH
      Laila

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...