fredag den 22. november 2013

Homemade kjoler til mor og datter

Her er lidt stille på bloggen i øjeblikket, men som sædvanlig (fristes jeg næsten til at sige), så skyldes det heldigvis blot, at jeg i det virkelige liv har travlt med andre ting ;-)

Jeg har nu også fået tid til at sy lidt - jeg prøver faktisk på at gøre det hver mandag aften, når børnene er puttet, og manden er til bueskydning, for så er der både ro til det, og så får jeg også husket at gøre noget, som JEG synes er sjovt.

Det er blevet til et par kjoler til mor og datter, som er min debut med at sy i strækstoffer, og jeg synes egentligt, at det er gået meget godt. Jeg har også allerede fået nogle erfaringer med hvad man kan/ikke skal, så jeg klør på med krum hals ;-)

Anstrengelserne har foreløbig resulteret i tre kjoler:
  1. En kjole med raglanærmer til Helena syet i den lækreste glimmer-isoli fra stofstedet.dk - mønsteret er fra Ingelise's SYmagasin nr. 01/jan. 2010 (model 123)
  2. En kjole til mig i viscose jersey fra stofdepotet.dk - mønsteret er fra Onion (Onion 2048)
  3. En glimmer-kjole til mig med sorte "skind" detaljer i samme stof som Helenas kjole - mønsteret er fra Stof & Stil, og den fik jeg rent faktisk syet i efterårsferien, men har bare glemt at vise den frem...
- Og inden du spørger, så er svaret nej: vi skal ikke have matchende mor/datter tøj på samme dag ;-)





4 kommentarer:

  1. De er blevet rigtig fine! Og meget inspirerende. For vi søger jo at blive inspireret rundt omkring. Derfor er det så fedt, at du fortæller både om stoffer, mønstre og indkøbsmulighed. :-)

    SvarSlet
  2. 1000 tak Katrine :-)

    Jeg er glad for at høre, at du sætter pris på mine kommentarer vedr. stoffer mv., for det er noget jeg selv er glad for at vide, når jeg ser nogle ting, andre har syet, og som jeg godt kan lide - for så kan man jo gøre dem kunsten efter, hvis man har lyst ;-)

    SvarSlet
  3. Super fine, Laila - har selv lige shoppet hos stofdepotet.dk, og er super spændt på at modtage stoffet og komme i gang med en kjole til mig selv. Måske en anelse optimistisk at købe ind til sådan et projekt i december, men hva' pokker ;-)

    SvarSlet
  4. Lækre kjoler du har fået lavet. Min datter ville bestemt også være glad for, at have den fine ugle på maven :-)
    Kh Christina

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...