Ude i haven et stykke foran vores køkkenkarnap står der et foderbræt, som Helena har lavet sammen med sin morfar, og her nyder vi at se på alle de mange fugle, som kommer forbi for at spise.
Det er et studie i fugleadfærd, når solsort-hannerne slås om føden og jager hinanden væk, mens de små mejsearter som musvit og blåmejse sagtens kan sidde ved siden af hinanden og spise i fred.
Store flokke af
Skovspurv og
Grønirisk kommer også ofte forbi, og her kan man observere en helt anden gruppedynamik, og hvordan de hele tiden er opmærksomme og benytter strategien med at være en forvirrende masse, når der er fare på færde...og det er der sommetider, når
spurvehøgen kommer susende!
Den anden dag sad der en hun-spurvehøg på kanten af hegnet til kattenes gamle løbegård (som nu huser foderbrættet, ungernes sandkasse, havemøbler OG fungerer som hundegård), og forståeligt nok var der ingen småfugle på det tidspunkt ;-)
Om det lige var hende eller en mage, der nakkede en solsorthan i vinterferien, ved jeg ikke, men pludselig sagde det BUM! på køkkenvinduet, og da David og jeg kiggede ud, sad den smukke rovfugl og kiggede op på os på ryggen af en solsort. Og lige så hurtigt var den væk igen med solsorten dinglende i kløerne...
Jo, hverdagsdramaer og daglige slåskampe er der skam nok af på og omkring det lille foderbræt - og idag havde vi sørme også besøg af et par
Stillits, som jeg ikke har set her før :-)
Og ja, moderen bliver stolt, når den 3-årige naturvejlederspire udbryder: "Mor, mig hører noget - en musvit!", for så bliver hun bekræftet i, at det der med naturfaglig dannelse og viden slet ikke er så tosset at få ind med modermælken - og at arbejdet med naturvejledning for kommunens 0-6-årige børn rent faktisk nytter noget
♥
 |
Stillits i den såkaldte "snestorm"/Hun-spurvehøg, som demonstrativt vender r.... til os ;-) |