Jeg forsøger at holde fast i, at jeg syer hver mandag aften, mens manden er til bueskydning, og ungerne er puttet, for dels får jeg lavet noget, som JEG synes er sjovt, og så bliver det jo også til nogle fine ting, hvis jeg selv skal sige det ;-)
Denne gang er det nu ikke blevet til noget til mig selv, men en kjole til Helena inspireret af Molo syet af det lækreste isoli med stjerner og neonpink rib fra
Stofdepotet.dk. Det pink gros grain bånd med stjerner har jeg købt i Stof 2000 for længe siden, og det gav lige det sidste pift til kjolen.
Jeg har brugt det samme mønster til kjolen, som jeg brugte til
Helenas glimmerkjole, og denne gang har jeg lavet halsribben endnu smallere, for at få lige præcis det look, jeg gik efter.
Jeg slås stadig noget med at få halsen pæn nok, dvs. stram nok, da stoffet har en tendens til at strække sig for meget, så halsen bliver for stor/løs i det, så gode råd modtages med kyshånd!
Selvom det er samme mønster, har kjolerne et vidt forskelligt udtryk, og Helena er vildt glad for begge to - og det samme er jeg, da faconen er virkelig fin til hende, og det glæder mig, at hun stadig har lyst til at gå med noget, som hendes mor har syet
♥